Grupper og gruppearbejde
Nærmest en sand gru for mig.
Især gruppearbejde, har altid været min største kilde til irritation og frustration.
Specielt fordi ikke alene skal man blive enige om indhold, uddelegering, fremgangsmåde osv. osv. men også deadlines, metode og opgavehåndtering.
Med andre ord er gruppearbejde meget krævende i mine øjne samtidig med at en eller flere i gruppen altid prøver at komme til at lave så lidt som muligt.
Men det er egentlig ikke så meget gruppearbejde dette indlæg skal handle om, men mere om hvordan nogle mennesker ‘forvandler’ sig, når de befinder sig i gruppesammenhænge.
Tag fx en af mine veninder..
Et godt eksempel
Min søde veninde Lisanne er et virkeligt godt eksempel. Når jeg er på tomandshånd med hende, er hun tæt på at være jordens sødeste og mest empatiske menneske.
Men i venindegruppen på en 4 -5 stykker sker forvandlingen – pludselig er hun ikke nær så sød og lyttende mere. Snarere er hun afbrydende og hurtig på aftrækkeren.
Sidst vi var sammen sad jeg og fortalte om en episode, der foregik i det sydlige Afrika (mens jeg og min mand var udstationeret år tilbage) og var kun halvvejs inde i historien, før hun skarpt afbrød.
“Hvor er det præcist henne, det du taler om?” Spørgsmålet blev stillet, som var hun i gang med et forhør..
Jeg svarede hende ret kort, noget overrasket og irriteret over at blive afbrudt… mens jeg samtidig nåede at tænke, hvad fanden er der med hende??? Det skete to gange den aften, mens jeg talte, at der midt i det hele, kom et krævende ‘svar mig lige nu og her’ spørgsmål fra Lisanne…
Om det skyldes at Lisanne er forholdsvist ny i gruppen, og derfor føler sig usikker og på gyngende grund ved jeg ikke helt… Men jeg tænker at det kan være forklaringen. Tiden vil vise det.
Personligt ville jeg nok ikke selv føre mig frem på den måde i en nyere gruppe… Men måske er hun ikke selv klar over, hvordan hun virker.
Jeg håber selvfølgelig at hun vil føle sig godt tilpas i gruppen på sigt, og at denne tendens til at være skrap og nærmest irettesættende, vil forsvinde.. ellers må vi have en snak een til een, hvilket i øvrigt også er min foretrukne måde at være sammen med andre på.
EEN-til-een typer
Lisanne og jeg kan begge kategoriseres som een-til-een typer. Denne type stimuleres bedst af tæt og intens kommunikation, der går i dybden, specielt omhandlende personlige og private forhold i ens liv.
Iflg. foredragsholder, forfatter og enneagram underviser Michael Groser føler denne type sig bedst tilpas sammen med en partner eller en meget tæt ven/veninde, hvor relationen er kendetegnet ved intens og nærende ‘kemi’. Michael Groser kategoriserer denne type som EEN-til-een-instinkt-typen. Læs om denne type her.
Helt kort giver Michael Grosers kategorisering af mennesketyper i disse tre nedenstående varianter ikke alene en rigtig god selvforståelse, men også en meget bedre forståelse af andre:
- EEN-til-een (er særligt optaget af nære relationer)
- REDEbygger (er særligt optaget af sikkerhed, tryghed, komfort)
- NAVIgatør (er særligt optaget af gruppers dynamik)
Selvom jeg personligt ikke er vild med alle de menneskekategoriseringsmodeller, synes jeg at Michael Grosers inddeling af mennesketyper holder 100%.
Vil du høre Michael Grosers foredrag omkring de tre instinkt typer, er der mulighed for det i juni måned 2025.
Tilbage til grupper
Et andet godt eksempel på gruppementalitetens ulidelighed er omkring spiritualitet:
Jeg er jo meget spirituel, det kan ingen være i tvivl om, hvis man læser lidt med her.
I min familie er jeg uden tvivl den, der er mest åben omkring min spiritualitet, da jeg jo også har en numerologisk uddannelse.
Når talen i familiære sammenhænge drejer over i det spirituelle, så er der en tendens til, at flere i familien lige pludselig ikke tror på den slags mere… selvom jeg kan konstatere, når jeg er på tomandshånd med dem, at de er ganske åbne og fordomsfri.
Det er nemt at regne ud, at folk er bange for at tabe ansigt og blive til grin, og det er da også svært at forestille sig noget mere ydmygende end at tabe ansigt..
Men jeg tænker også, at man da burde stå ved sig selv…
Gør du det? Eller er du medløber?
På arbejdspladsen
Kan man opleve, at en kollega kan have én bestemt faglig holdning, når man taler med ham/hende; men hvis man efterfølgende taler om samme emne med hele gruppen, giver han/hun måske udtryk for en helt anden mening..
Det er stærkt intimiderende samtidig med at man kan få følelsen af at blive forrådt… heldigvis har jeg ikke oplevet dette personligt, men det kender jeg andre, der har.
Hvis vi alle stod ved os selv, og sagde hvad vi mente og så lod være med at give udtryk for holdninger, vi alligevel ikke stod ved – måske verden så ville se anderledes ud.
Læs mere om gruppeaspekter her!
Rigtig god søndag til alle, der læser med 💜💜💜