Hvordan går det med mine (og dine) drømme?

opfyld dine drømme I maj måned 2017 skrev jeg et indlæg om drømme.

Jeg listede samtidig alle mine egne op. Der var 18 stk. Har jeg så nået nogle af dem, nu hvor der er gået knapt 2 år?

Læs det tidligere indlæg, klik her.

Jeg har i al fald gang i nogle af dem, men de fleste af mine drømme kræver jo en masse moneter, tsk tsk…. Og dem arbejder jeg på at fremskaffe! På den nemme måde 😉

Har du også lavet en drømme liste? Jeg tror det er nemmere at manifestere sine drømme, hvis man skriver dem ned. Og så kan man jo tage sin liste frem hver år eller hvert halve år, og se hvordan det går – (hvis man tør 🙂 )

For tiden går – dage bliver til uger, uger bliver til måneder og måneder bliver til år….

Det er nemt at ‘falde i fælden’

Og bare forsætte, som man plejer…

Det gjorde jeg selv i årevis. Jeg gik på arbejde hver dag, og hver evig eneste dag, sad jeg og kiggede på klokken. Tiden sneglede sig som regel af sted…. Arbejdsopgaverne sagde mig overhovedet ikke noget, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sætte i stedet. Et andet 9 – 17 job, nej nok ikke…..

Nu har jeg fundet ud af, at jeg godt kan lide at skrive. Det vidste jeg ikke, før jeg stoppede på jobbet. Og var jeg ikke holdt op med 9 – 17 jobbet, havde jeg nok heller aldrig fundet ud af det.

Parforholdets ‘nederen’ klo sad også godt fast i mig i mange mange år… Den første fyr jeg delte lejlighed med, var jeg i 14 gudsjammerlige år, kun sammen med på grund af bekvemmelighed, tryghed og økonomi.

Står du i samme situation? Så vil jeg sige, at du nok senere vil fortryde, hvis du ikke handler på det. Jo før, jo bedre. Men det er en proces, du selvfølgelig skal være klar til.

Jeg har det i al fald sådan, at kunne jeg gøre det om, så havde jeg ikke brugt over 10 år af mit liv på den mand. Eller det job…

Men det er SÅ nemt at sige/tænke bagefter… Hvorfor gik jeg ikke noget før? Og tænk hvis man kom til at fortryde sit valg…. Det har virkelig holdt mig tilbage. Og det er en af grundene til, at jeg er blevet hvor jeg var i alt for lang tid 🙁

Hvis man kan lade hjertet styre og ikke hovedet, tror jeg, at man gør sig selv en stor tjeneste ♥

Tilbage til drømmene

Bjerggorilla, Uganda

Her er min liste fra maj måned 2017:

  1. Rejse rundt i Afrika og blandt andet besøge Karen Blixen farmen
  2. Opleve bjerggorillaerne i Uganda
  3. Kolonihave ved Amager Strand
  4. Besøge Japan og opleve en japansk teceremoni
  5. Bestige Kilimanjaro
  6. Tage mig rigtig god tid til at gå hele Caminoen
  7. Støtte projekter i form af egen deltagelse ifbm. rødlistede arter (FN’s liste over udryddelsestruede dyr)
  8. Skrive en bog
  9. Tantramassage
  10. Tage Enneagram uddannelsen – nu ændret til Numerologi uddannelsen
  11. Tage på telttur med alle fornødne luksus-installationer
  12. Paraglide sammen med instruktør
  13. Læse til astrolog
  14. Leve af at være blogger
  15. Rejse efter den næste solformørkelse
  16. Opleve Grønland
  17. Rundrejse i Australien
  18. Diverse kosmetiske forbedringer

I skrivende stund er jeg i gang med:

  • nr. 8 sker løbende i form af blogindlæg
  • nr. 10 går i gang ret snart, jeg har nemlig tilmeldt mig Numerologi uddannelsen i Odense
  • nr. 12 sker i uge 37, hvor jeg skal paraglide i Alanya
  • nr. 18 er i gang i form af opstramning forskellige steder 😀

Resten af mine ønsker skal nok blive opfyldt 😍✨☀️

Dream it and do it

Jeg tager hver dag nogle små skridt hen imod mine drømme, og forsøger at huske at visualisere.

Det skal også lige siges, at alle mine drømme her ikke ville være noget værd uden:

  • fis og ballade
  • spænding
  • fed sex
  • kærlighed
  • hygge
  • eventyr
  • adrenalin kick

Hvad gør du for at manifestere dine drømme og ønsker?

Dejlig søndag til alle, der kommer forbi her ❤️

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.