Japansk teceremoni

Den japanske teceremoni (Cha no yu) stammer oprindeligt fra de buddhistiske klostre i Kina, og blev ført til Japan via den japanske præst Myoan Eisai i 1187, der rejste til Kina for at studere filosofi og religion.

Da han kom tilbage til Japan, udbredte han ​​Zenbuddhismen og det siges, at han var den første, der dyrkede te til religiøse formål.

Han var også den første til at foreslå tørring og pulverisering af hele tebladet. En kejser ved navn Hui Tsung, henviste til bambus piskeriset, der bruges til at piske de pulveriserede teblade (som vi i dag kender som matcha) sammen med det varme vand. 

Under indflydelse af zenbuddhismen skabtes et nøje fastlagt ritual omkring den enkle handling at drikke grøn te i et terum.

Formålet med den ceremonielle teceremoni er, at mennesket finder en indre ro og balance i krop og sind.

Teceremonien, som blev praktiseret af zenbuddhisterne, bredte sig til den japanske adel og samuraierne, og efterhånden også til hele den japanske befolkning.

japanskhave_pixar

Ydre tehave

Omkring tehuset (chashitsu) hvor selve teceremonien finder sted, er der anlagt en smuk og rustik tehave. Denne tehave ligger i havens mest afsides og fredeligste del og er tit opdelt i en ydre og en indre tehave.

I den ydre tehave finder man en let åben beplantning samt et ventehus med et halvtag.

Ved indgangsporten i den ydre tehave plantes der ofte japanske kirsebærtræer eller ahorntræer for at understrege årets gang. I den ydre tehaves ventehus sidder gæsterne og venter på, at værten modtager dem og fører dem gennem en låge, der leder ind til den indre tehave og tehuset.

Indre tehave

Tehuset i den indre tehave er opført i naturmaterialer. Op til tehuset står ofte et ærmeflethegn og et rituelt renselseskar, kaldet tsukubai.

I den indre tehave hersker der ro og stilhed. Der vokser bregner, bambus, nåletræer og stedsegrønne planter med blanke blade. Jorden er dækket af et grønt mos tæppe, der symboliserer eftertænksomhed og ensomhed.

Alle planter er opstammet og trimmes årligt med henblik på at fastholde letheden. Træer med åbne grene og sparsomt bladhang foretrækkes, således at solens stråler får mulighed for at trænge igennem, så der dannes smukke skyggemønstre på mostæppet.

Der findes ingen blomster i stærke farver, der således kan aflede eller tiltrække opmærksomheden.

Roji-stien

Stien til tehaven skal altid overrisles inden gæsternes ankomst, og den kaldes også roji (den duggede vej). Roji-stien er en væsentlig del af telæren, eftersom den symboliserer ‘oplysningens vej’, hvor gæsten i overensstemmelse med den zenbuddhistiske tro tømmes for tanker.

Herved efterlades den materielle verden udenfor og gæsten forberedes psykisk på den åndelige fornyelse inde i tehuset.

Ved renselseskaret til tehuset foretager gæsterne en symbolsk afvaskning af mund og hænder, inden de træder ind i tehuset.

Kilde: Wikipedia

Posted in

Efterlad en kommentar