Numerologi del 1 – Lili Britt er blevet til Lizeth Christie Elene

Nu er mit navneskift en realitet

Numerologi – følg min proces

Endelig fik jeg mit nye lange navn og jeg hedder nu Lizeth Christie Elene Mogensen. Det betyder, at jeg ‘er gået i gang’ med en transformation og at jeg vil ‘udkomme’ i en ny og stærkt forbedret udgave.

Det er i hvert fald hvad numerologi lover, at den kan! Ved du intet om numerologi, kan det helt kort siges, at:

  • Numerologi er læren om tallene og deres mystik
  • Det er det ældste alternative værktøj, vi har
  • Tallene 1 til 9 danner basis for alle vore tal og beregninger på samme måde, som de syv overtoner er basis for al musik
  • Numerologisk set bærer dit navn og din fødselsdato en stor og afgørende betydning for dit liv. Et navneskift omprogrammerer din skæbne
  • Numerologi går ud på at få vores liv i harmoni

Tiden vil vise, om det også sker for mig og om jeg så faktisk ændrer mig…

Jeg har dog allerede mærket en forbedring i forhold til at kunne sove godt, når jeg sover alene. Hvor jeg før i tiden, ikke brød mig om at sove alene, fordi forskellige skræk-scenarier væltede ind, både egne opdigtede og fra gyserfilm, ja så sov jeg efter mit navneskift faktisk ret godt den nat, hvor gemalen var ude.

Det er so far det, jeg har oplevet med mit nye navn – det er så også kun 3 uger siden, jeg skiftede. More is coming 🌟💞🌟

Sådan blev jeg overbevist om numerologi og dens magi

Jeg fik en tolkning af numerologisk stormester August Darius Danielsson, og kunne konstatere, at hans tolkning var yderst rammende, og beskrev mig rigtig godt. Specielt de talværdier, der lå i mine gamle navne, men også den ‘grundvibration’* jeg er, gav samlet set en fremragende karakteristik af mig.

Grundvibration 1

Jeg er 1’er i grundvibration (Solens tal), og er derfor typen, der:

Søger den ultimative frihed til at gøre hvad jeg vil, hvornår jeg vil. 1’ere har et meget stort behov for personlig frihed.

1-tallet handler derudover om positivitet, optimisme, perfektionisme, håb og vindermentalitet. 1’ere bryder sig ikke om for megen modgang, tingene skal køre let og komme nemt til en.

En 1´er vil være selvfølgelig også helst være nummer 1, det er noget min familie og omgangskreds i den grad kan bekræfte.

Din egen grundvibration kan du finde nederst i dette indlæg.

Og nu tilbage til de talværdier, der var i mine gamle navne

Igen genkender jeg det hele, og det rammer 100% plet.

  • I mit gamle fornavn havde jeg nogle værdier for at være meget kontant og sige tingene hårdt. Det kan faktisk være ret svært at se sig selv udefra, men tidligere kolleger havde netop kaldt mig meget kontant og direkte.
  • Jeg havde nogle problematiske talkombinationer i forhold til at kunne omgås andre mennesker socialt på en tilfredsstillende måde, med mindre jeg følte mig meget tryg sammen med dem. Det vil sige, at jeg skulle kende folk rigtig godt for ikke at føle mig voldsomt usikker. Det har virkelig været en belastning ikke bare for mig, men også for svigerfamilie, kolleger og i mange andre sociale sammenhænge….
  • Mit kærlighedsliv og sexliv har båret præg af mange dramaer, konflikter og i det hele taget at gå meget op og ned.

Alt dette kunne August fortælle mig, efter at have fået min fødselsdato og fulde navn, som det er registreret i cpr-registret.

Jeg er nu i gang med en karmisk transformation, der står på i ca. 2 – 3 år. Det er som regel 5. – 8. måned, der kan være hård, grundet karma fra mange tidligere liv….

Jeg vil løbende beskrive de ændringer og udfordringer, jeg støder ind i undervejs, så følg endelig med.

*Alle mennesker har en grundvibration. Det er den dato, du er født. Den dato hænger sammen med en planet og giver dig nogle helt grundlæggende karakteristika.

I hvor høj grad de karakteristika kommer til udtryk, afhænger af, hvorvidt dine navne understøtter eller modarbejder dem.

Jeg starter selv som numerolog i løbet af efteråret

Det betyder, at jeg meget snart vil lave nogle gratis tolkninger. Det vil du høre mere om. Når det sker, kan du sende en sms til mig med fødselsdato og fulde navn, som det er registreret i cpr-registret.

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om numerologi, og høre om din egen grundvibration, så klik på nedenstående links. August fortæller på levende vis, hvilke karakteristika der tilhører netop din grundvibration.

Er du født den 1, 10, 19 eller 28 tilhører du grundvibration 1

Er du født den 2, 11, 20 eller 29 tilhører du grundvibration 2

Er du født den 3, 12, 21 eller 30 tilhører du grundvibration 3

Er du født den 4, 13, 22 eller 31 tilhører du grundvibration 4

Er du født den 5, 14 eller 23 tilhører du grundvibration 5

Er du født den 6, 15 eller 24 tilhører du grundvibration 6

Er du født den 7, 16 eller 25 tilhører du grundvibration 7

Er du født den 8, 17 eller 26 tilhører du grundvibration 8

Er du født den 9, 18 eller 27 tilhører du grundvibration 9

PS. Hvad synes du forøvrigt om mit nye navn?
Lizeth Christie Elene Mogensen 🌟❤️✨

Find teen her!

PPS. Derudover fik jeg denne te til festen i lørdags. Godt der var så meget vand og te på bordene, ellers var mine tømmermænd blevet så meget værre! Teen er super forfriskende og smager fantastisk, hvis du er til den lidt syrlige smag med et stænk af ingefær.

 

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.