Nyheder fra I Love Tea, 6. marts 2016

Kære læser

Håber du har fået drukket noget god te siden sidst 🙂

I weekenden var jeg og Herren på chokoladefestival, og det var en sjov oplevelse. Herren var knap så begejstret for denne søndagstur, men lod sig overtale. Vi kom af sted sent søndag eftermiddag, hvilket var et rigtig godt tidspunkt, da Tap1 på Carlsberg, (hvor chokoladefestivalen blev afholdt) dagen før var proppet med glade chokolade fans.

Vi fik udleveret 6 poletter hver, og så gik det ellers løs i de forskellige boder. Og så fik jeg det fedeste billede af Bowie, indrammet af chokolademasker. Det største chokoladehit var en slags bounty bar overtrukket med mørk chokolade. Den smagte fantastisk, og jeg havde den helt for mig selv. Overraskende nok fandt vi også chokolade øl… Herren synes den smagte godt. Det var dog svært at spore chokoladen i den.

Slap mere af og bliv lykkeligere

Denne gang har jeg taget fat i et indlæg fra Femina, der handler om at vi skal slappe mere af og huske pauserne. Huske at restituere, og ikke ville det hele på den halve tid. Jeg tror især, at det gælder for kvinder, at vi vil så meget. Mænd er bedre til at stene foran fjernsynet og lave ingenting. Det er selvfølgelig en generalisering det med mænd og fjernsyn, men jeg tror, de fleste mænd giver den gas på arbejdet og stener derhjemme. Kvinder giver den efterhånden også gas på arbejdet, men vil efter arbejde have mere, vi vil ud at opleve, vise os frem og suge indtryk og oplevelser til os. Du kan læse indlægget her.

Teceremoni

Sing Tehus afholder igen en teceremoni og hvis du ikke skal ud at markere kvindernes kampdag tirsdag den 8. marts, kan du vælge den stille og mindfulde teceremoni. Jeg regner med at være der og skrive et indlæg om min oplevelse af det. Skal du med, melder du dig her.

Teprøver fra Cakao

Sidst har jeg smagt på Hr. Cakao’s sorte teer, og nu har jeg efterhånden så meget forskellig lækker te, at jeg har ændret mit månedlige te abonnement til hver anden måned og tilføjet et chokolade abonnement. Pr. medio marts kommer der chokolade ind gennem dørsprækken til mig fra Cakao i stedet for te. Læs om Cakao her.

 

Masser af hilsner og på gensyn på I love Tea fra
Lili Britt Jacobsen

Web: Ilovetea.dk |Email: lili@ilovetea.dk | Facebook: facebook.com/ilovetea.nu.dk |
Instagram:  instagram.com/iloveteadk | Twitter: twitter.com/iloveteadk

 

 

Efterlad en kommentar