Onkel Danny, helt sin egen

 

danturell

Onsdag aften i Tranquebar, godt fyldt op med begejstrede Dan Turèll fans i forbindelse med bogudgivelse.

De tre herrer Asger Schnack, Steen Møller Rasmussen og Lars Movin har netop udgivet bogen: “Dan Turèll – hele historien”, som er baseret på samtaler med folk, der kendte Dan Turèll enten som menneske eller som kunstner.

Af de få der nogensinde kom tæt på ham, møder vi bl.a. hans mor, hans livsledsagerske Chili Turèll, Jørgen Leth, Per Højholdt og Suzanne Brøgger.

Dan Turèll vokser op

Jeg har altid godt kunne lide Dan Turèll, da han var helt sin egen, imod konformitet og lidt af en original. Jeg får nu et meget bredere billede af hans historie, opvækst og vilkår.

Han er den ældste af 5 søskende, født i 1946 og vokset op i Vangede. Vangede er et arbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte kommune, også karakteriseret som Gentoftes rabarberkvarter. Faderen elektriker og moderen hjemmegående. Allerede som barn og helt lille, legede Turèll med ordene. Han elskede sproget og kunne læse, før han begyndte i skole.

Dette blev dog ikke fulgt op med den traditionelle vej at gå, da Dan Turèll bebudede, at han hverken var interesseret i en uddannelse eller et fast arbejde. Det stod tidligt klart for Turèll, at han ikke var tilhænger af det småborgerlige, materialistiske og skemalagte liv med volvo, villa og vovse. Han sagde direkte, at han fik myrekryb bare ved tanken. Turèll ville være fri og uafhængig.

Til sin fader sagde han: “Jeg vil hellere brække begge ben, end stå i lære… og hellere have sumpfeber end læse historie, tysk og geografi” :-). Hans far sagde, at så var det da mærkeligt, at han ville være bekendt at leve af sine forældre. Turèll flyttede to dage efter og var i en lang periode korrekturlæser (og en eminent en af slagsen) for Ekstrabladet og Politikken. Samtidig med at han var i fuld gang med jazz anmeldelser og gerne ville karakteriseres som jazz poet.

Poetry day

Den 15. oktober 1969 besluttede han sig for at blive professionel forfatter. Han kaldte dagen for ‘Poetry day’ og det blev en livsform for ham – det at skrive.

Dan Turèll var ægte begejstret for USA, og lagde ikke skjul på det. Heller ikke selvom det ikke var god stil – i den tidsånd han levede i. Turèll havde ingen berøringsangst, og skrev begejstret om de nye strømninger fra det, han kaldte ‘vores åndelige storebror’ (USA). At han blev kritiseret af samtiden, blev affærdiget med et skuldertræk og et flabet: “For mig er Danmark ikke andet end den 53. stat i USA”.

Selv om Turèll i midten af 70erne, var et navn man lagde mærke til på den danske digterscene, var det hans ungdomsroman ‘Vangede Billeder‘, som i 1975 blev hans gennembrud. Den blev hurtigt en bestseller, og bibel for mange unge.

‘Karma Cowboy’ var sammen med ‘Vangede Billeder’ med til at gøre Turèll til hele nationens Onkel Danny, og fra at have været avantgarde digter og kun henvendt sig til de få, blev han nu folkets onkel Danny.

Fra dunkel til onkel

Om dette skift fra ‘dunkel’ til onkel, sagde Turèll: ”Det kommer først og fremmest af den mulighed jeg har haft for at arbejde med andre medier end bogen. Andre medier spiller hele tiden tilbage på éns hovedmedium. Altså radio, oplæsning, optræden, samarbejde med grupper og samarbejde på en scene, hvor det er nødvendigt med en helt anden og meget mere mundtlig og direkte meddelelse til folk, hvis der skal være nogen chance for at gå igennem, og ikke bare efterlade dem med det indtryk, at det er sgu rigtig nok, det er noget mystisk og verdensfjernt noget, det dér ”litteratur”.

Du kan gense Onkel Danny her.

Pengeproblemer

Turèll var desværre gennem det meste af sit liv plaget af pengeproblemer, blandt andet fordi han på et tidspunkt kom bagud med sin B-skat. Det blev tragisk nok til en snebold, der bare rullede og rullede, og Turèll var konstant i minus og fik jævnligt besøg af pantefogeden. Han opgav at blive gældfri, og dette bevirkede desværre også at han i sin senere del af forfatterskabet måtte udgive bøger, der var baseret på ‘tvang’. Netop det han var så meget imod…..at være tvunget til noget……. og ikke kunne følge sine impulser…….

’En eller anden dag’ 

Det var bare én eller anden dag
men en smuk dag
og vi lod os bortvise fra Paradis
for ikke at skulle skændes med politiet
og gik ud i gaderne igen
og var senere nede ved en sø og klatre i træer
og måske var det dén nat
måske en anden
vi endte i detentionen
af lige dele ligegyldighed og nysgerrighed
en smuk tilstand at være krop i
i omegnen en sommerdag i midten af 60’erne…

Dan Turèll 1946 – 1993

 

 

 

 

Efterlad en kommentar