Opskrift på ingefær te og citrongræs te, så nemt!

Te opskrifter, der er så nemme og velsmagende, at du bare må prøve dem 🙂

Her finder du et par opskrifter på hjemmelavet te. De smager fantastisk begge to.

Du kan spæde ingefær teen op med en kanelstang, lidt citrus og honning. På cafe CoffeeQueen, Frederiksberg har jeg fået en te, de kalder ‘Balinesisk te’, og det er netop ingefær te tilsat de her tre ovennævnte ingredienser.

Ingefær te

ingefær te

Lav din helt egen hjemmebryggede ingefær te.

Til en kop te:

  • Kog vand og lad det afkøle lidt til ca. 80-90 grader
  • Skær nogle skiver ingefær fint og kom i det varme vand
  • Lad det trække i mindst 4-5 minutter og smag gerne til med lidt honning.

Dejligt forfriskende og velegnet også til iste. Og især godt hvis du er forkølet!…

Citrongræs te

Denne te baseret på citrongræs, fik jeg første gang under et besøg på Ko Samui, Thailand. Så enkelt altså… og velsmagende.

Til en kop te:

  • Kog vand og lad det afkøle lidt til ca. 80-90 grader
  • Skær citrongræs i skiver (ca. ½ citrongræs) og kom det i vandet
  • Lad det trække 8-10 minutter og smag evt. til med lidt honning.

Dejlig frisk smag, uhm 🙂

Cafe CoffeeQueen på Frederiksberg

CoffeeQueen, Frederiksberg

Birgitte, min veninde var med mig på CoffeeQueen, og det er faktisk på grund af de deals, hun havde fået købt, at jeg overhovedet kom til at kende både CoffeeQueen og deres lækre ‘Balinesiske te’.

Hun køber deals i lange baner, og det kommer tit mig til gode.

Vi var så heldige i oktober måned at kunne sidde i læ lige udenfor CoffeeQueen med næsten ingen klude på 😉

Det er ikke sidste gang, jeg har været der, for de har også nogle super gode raw-food kager og spændende grønsagsdeller.

Det eneste ‘mærkelige’ ved det her sted er navnet CoffeeQueen, hvilket jeg for det første synes, er et ganske besynderligt navn, haha..

Men også en slags undervurdering, for de byder på så mange spændende og anderledes retter ♥

 

Error: Access Token is not valid or has expired. Feed will not update.
This error message is only visible to WordPress admins

There's an issue with the Instagram Access Token that you are using. Please obtain a new Access Token on the plugin's Settings page.
If you continue to have an issue with your Access Token then please see this FAQ for more information.

Posted in

Efterlad en kommentar