Pludselig var jeg omgivet af en ufattelig skønhed – del 19

I flyet på vej hjem

Situationer, oplevelser, dufte, slum, kakkerlakker alt vælter rundt oven i mit hoved, og det føles som om jeg har været på ferie i tre-fire uger. Der er kun gået 10 dage og det har været så fantastisk.

Som ved et trylleslag er mit liv forandret nu, det kan jeg mærke. Vi er gået skridtet videre, og jeg ved, at fra nu af skal det være os.

Det er mærkeligt, men før vi blev kærester, kan jeg huske en dag på arbejdet, hvor jeg sagde til Mogens, at det aldrig ville blive os to på trods af, at vi faktisk:

– altid har talt godt sammen, har den samme sindssyge humor og den samme måde at bruge ironi på. Begge er vi festaber, der lejlighedsvis ryger og drikker og kan lide spænding og adrenalin…

Og jeg følte mig virkelig 100% sikker i min sag. Det kunne ikke blive os nogensinde, for jeg tændte ikke på Mogens på dén måde.

Nu hvor vi så er sammen, undrer og ærgrer det mig, at vi ikke startede noget før. Mogens har været klar de sidste 10 år, så hvorfor skulle der gå så lang tid? Jeg har ikke noget klart svar, og jeg ved at forklaringen er, at jeg altid har haft svært ved at se os sammen rent seksuelt.

Jeg har altid tændt mest på de atletiske, lidt mere spinkle typer end Mogens, dvs. mænd der minder mere om mig selv.

Hvor har jeg dog været blind!

Kosmisk retfærdighed

Nu, jeg sidder og tænker tilbage, føler jeg en slags kosmisk retfærdighed i forhold til mit tidligere så rejsefattige liv – i de 14 laaaaange år sammen med Torben (min tidligere samlever), var vi ude at rejse een gang, en gang i 14 år…..!!

Og jeg glemmer det aldrig. Torben havde fået en erstatning på hele 32.000 kr. i forbindelse med sit brækkede ben, og så skulle vi endelig ud at rejse, troede jeg….

Men han mente ikke, at vi skulle flotte os for meget, så han foreslog en tur med Oslobåden til Norge. Jeg havde ellers for mit indre set både skyskrabere, hvide sandstrande, eksotiske omgivelser, palmer o.l. , ja alt der ikke så dansk ud. Endelig havde han også lidt penge, og det plejede han aldrig at have…

Det endte dog med at min næse blev lige så lang, som vores tur til Norge var kedelig… Det er også et faktum, at han på vores ultra korte rejse med Oslo-færgen var ligeså eddikesur, som han plejede at være.

Det er mærkeligt at tænke på at det kun er ½ år siden, jeg flyttede fra ham. Jeg føler stadig en kæmpe lettelse over at være fri for den sure mand, som jeg til sidst kun var sammen med på grund af økonomi, bekvemmelighed og tryghed…

Tilbage på arbejdet

Åh, hvor føles dagene lange, og jeg længes. Længes, længes, længes efter at være sammen med Mogens.

Kitte siger, at jeg er blevet meget mere mild efter at jeg er begyndt at komme sammen med Mogens.

Det er ikke noget, jeg selv har tænkt over, men det er da skønt at høre. Jeg ved nemlig, at jeg godt kan virke lidt kontant indimellem.

Der er knap 3 uger endnu, før Mogens kommer til Danmark, suk…

Og hvis jeg ikke synes, at tiden her på mit arbejde, fløj særligt hurtigt før, så er det da helt galt nu!

Tiden slæber sig afsted…. og det eneste jeg tænker på, er Mogens. Jeg har svært ved at koncentrere mig om arbejdet, og det gør det heller ikke bedre, at jeg aldrig har synes, at mit arbejde er særligt spændende.

Efter flytningen fra Danmarks Statistik (se forklaring nedenfor) er vores arbejde blevet endnu mere ensformigt. Vi sidder dagligt og opdaterer virksomhedsoplysninger og hjælper med branchekoder. Hele dagen uden nogen andre adspredelser. Kan det blive mere kedeligt? 🙁

Hele vores afdeling blev flyttet til Told & Skat

En onsdag eftermiddag i november 2001 fik vi den vilde besked, at hele vores afdeling på ca. 25 mand skulle skifte arbejdsplads. Regeringen havde vedtaget, at man ikke havde brug for hele tre erhvervsregistre, som der var på daværende tidspunkt, nemlig det i Told & Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og så Danmarks Statistiks CVR-register.

Beslutningen blev taget for at gøre det nemmere for erhvervslivet! Hele tre erhvervsregistre gav nemlig utilsigtet, unødigt bureaukrati og forvirring, for hvor skulle man henvende sig?

To måneder senere må jeg så cykle lidt længere hver dag for at komme på arbejde. Min arbejdsplads hedder nu ‘Told & Skat’ med en beliggenhed lige ved Nordhavn station.

Jeg sidder stadig sammen med Kitte, nu på en brøkdel af den plads, vi havde før. Lønforholdene er de samme, og det eneste der så at sige, er blevet ændret for de fleste af os HK’ere er den fysiske beliggenhed. Dog krydret med det faktum, at vi jo har ‘mistet’ alle de kolleger, vi kendte fra Danmarks Statistik. Noget trist… jeg har trods alt været ansat i Danmarks Statistik i 14 år.

Flytningen har også bevirket, at jeg og Mogens jo ikke er kolleger mere. Set i bakspejlet kan det godt være, at det var derfor, at jeg kontaktede ham igen sommeren 2002. Jeg savnede ham og hans fantastiske humor.

Som så endte med at føre til både det ene og det andet 😀

Tusind kys

Mogens har lige sendt mig en lille godnat sms, hvor han skriver:

“Jeg savner dig. Glæder mig til 16. december!! Her et ordentlig kram til natten. Tusind kys, elsker dig.”

Jeg har slet ikke ord for, hvor dejligt det er at få hans sms’er. Det er på én gang både skønt og frygteligt at være fra hinanden ♥

Datoen i dag er 27. november 2002, nedtællingen til 16. december, hvor Mogens kommer hjem på juleferie er i gang.

Del 20 på vej…

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.