Søndagsanbefalinger til alle, der elsker musik, bøger og te

Inspirationskilde til din søndag

Udvid din horisont og dit musikrepertoire. Måske finder du noget ny yndlingsmusik, du kan plage din over- eller underbo med 🙂❤️

Apropos underbo og musik, så har vi en skide irriterende en af slagsen, der kun spiller Kate Bush og alt for højt…. Når de skændes, er det også for højt 😱

Mere fed musik

Husker ikke helt, hvordan jeg mødte den franske duo Nouvelle Vague, men det var helt sikkert via youtube.com!

Nouvelle Vague er et fransk coverband, der primært laver nyfortolkninger (som ofte gør originalen endnu bedre i mine grønne øjne).

Hør fx deres fortolkning af Joy Divisions ‘Love Will Tear Us Apart’ her! I love it ❤️

De har gæstet Danmark ved flere lejligheder, og til deres næste koncert er jeg at finde også.

Deres navn Nouvelle Vague betyder forøvrigt ‘new wave’ og henviser til new wave-musikbevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.

Lyt til et af deres bedre album her.

Endnu en fantastisk bog

Forleden var jeg med Binette på bytur, og vi kom til at snakke om livet og hvad vi egentlig synes, vi skulle med det. Binette nævnte, at hun måske savnede/søgte en slags formål med sit liv.

Alle har vel tænkt den tanke…. Hvorfor er jeg her? Der er selvfølgelig et formål med hver enkelt menneskes liv, men at gennemskue, hvad den dybere mening er, er vist ikke mange af os forundt……

Hvis du læser nogle af psykiater Brian Weiss’ bøger, kan du via dem få nogle ideer om, hvad dit eget liv handler om på et mere personligt plan. Jeg kan kun opfordre dig til at finde ud af, om hans bøger kunne være noget for dig.

Jeg har lige læst bogen ‘Kun kærlighed varer ved’. Bogen fører dig ind i to sjælevenners forunderlige sammentræf via deres psykiater Brian Weiss.

En af anmeldelserne lyder:

“‘Kun kærlighed varer ved’ er den smukkeste bog ever! Den har haft stor betydning for mit liv.”

Det kan den måske også få for dig. For mig er det skønt at vide, at vi har sjælevenner, og at vi mødes og genforenes liv efter liv. Har jeg så mødt mine?

Ja, det tror jeg, i hvert fald nogle af dem. Brian Weiss mener, at vi har mere end en sjæleven… Det kan være at det er din nuværende kæreste – forhåbentlig – men det kan også sagtens være din mor, far, datter, søn, bror eller søster… eller du har måske aldrig mødt ham/hende… med hvem du følte en helt særlig tilknytning… eller du har mødt ham/hende, men skæbnen har ikke ført jer sammen (endnu).

Det fantastiske ved psykiater Brian Weiss, er at han ikke troede på hverken sjælevenner eller tidligere liv, førend hans patienter på dramatisk vis introducerede ham til det.

Du kan låne bogen på landets biblioteker.

To Pukka teer, jeg drikker meget for tiden

Pukkas grønne matcha te har erstattet den sorte te, jeg normalt drikker.

Er du til grøn te, der ikke er for stærk, så skulle du unde dig selv at prøve Pukka Supreme Matcha Green.

Den er både økologisk og FairTrade-certificeret, og har en lækker fløjlsblød smag med et strejf af matcha smag.

Læs fem forskellige anmeldelser af teen her.

Pukka Three ginger uden koffein er en af mine aftenteer, og den holder virkelig, hvis du er glad for ingefærsmag.

Den består af tre varianter af ingefærrod, som giver en rig, krydret og stimulerende smag af ingefær.

De to andre ingefær varianter er galangarod og gurkemejerod. Mums ✨

God søndag til alle ❤️

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.