Tak for de lukkede døre

Tak for de lukkede døre

Det kan være virkelig frustrerende at opleve lukkede døre, som fx jobbet du ikke fik, daten der ikke skrev tilbage eller andre former for afvisning.

Fra et spirituelt og vibrationsmæssigt perspektiv handler lukkede døre om at vise dig at den vej du tror, du har brug for, måske ikke vil være den aller mest støttende og rigtige for dig.

Lukkede døre kan være en form for beskyttelse. Det kan handle om at bremse dig i at gå i en retning, der på sigt ikke vil gavne eller nære dig.

Det er ikke altid let, men prøv måske at finde taknemmelighed og mening i de lukkede døre, du har oplevet. Der har været en højere mening bag den afvisning, universet er nemlig altid på din side 💕

Disse ord kommer fra Millicentt Rosamunde, og for mig giver de fantastisk god mening.

Tak fordi jeg blev fyret i 2015

Ja, jeg blev fyret efter for meget sygdom på min arbejdsplads gennem 25 år. Det var både ønsket og ikke ønsket. Det var jo den forbandede tryghed, der holdt mig fast, men også at jeg ikke vidste hvad jeg så skulle sætte i stedet. Samtidig var det helt uudholdeligt for mig at tænke på, at jeg skulle møde op dér hver dag lige indtil pensionen. Fordi:

  • For det første så kedede alle de administrative opgaver mig helt utroligt
  • For det andet så hader/hadede jeg den forudsigelighed, der ligger i mandag – fredagshelvedet
  • For det tredie opfattede jeg min arbejdsplads som et fængsel
  • For det fjerde var kollegerne nogle røvhuller….
    ( der var nu kun een – hun var så til gengæld et virkelig stort røvhul 🙂 )

Daten, der ikke skrev tilbage

Har vi ikke alle prøvet det? At blive brændt af.

Tidligere generede det mig voldsomt, at man ikke engang fik en chance. Ikke at det er sket særlig tit, og jeg har da også selv brændt nogen af, men faktisk fortrudt det. For hvad gik jeg glip af?

Hahaha…

Hermed en opfordring til ikke at brænde folk af… du kommer nemlig til at fortryde det 😉

Efterhånden har jeg dog fået den indstilling, at så var det måske ikke ‘meant to be’!

Men stadigvæk ville jeg da hellere have prøvet det af…

Til alle der kommer forbi her, hav en helvedes god uge 😎

 

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.