Tanker over en kop te – og noget om rigdom og berømmelse

Kunne du tænke dig at være rig og berømt

De gange vi har diskuteret emnet in the house, har jeg altid nævnt, at jeg ikke kunne tænke mig at blive berømt.

Gemalen siger så:

– Som om du da kunne blive det….!!, på en lidt flabet måde til mig. Det er hans yndlings standard svar, når vi diskuterer emnet. Han tror, mit svar er sådan, fordi jeg automatisk regner med, at det kan jeg ikke blive. Og så er det nemmere for mig at sige, at det kunne jeg ikke tænke mig… Tror han 😉

Det er noget helt andet med rigdom, for hvem kunne ikke tænke sig økonomisk frihed?

Grunden til at jeg er kommet til at tænke på ovenstående emne, er at vi næsten lige har set dokumentarfilmen om prinsesse Diana, der så tragisk døde i 1997. Jeg synes jo, at det var frygteligt for hende, at hun aldrig kunne gå i fred for fotografer og mediefolk. Men evig og altid blev jagtet.

Jeg har nærmest selv prøvet det

Jeg fik faktisk en forsmag på, hvordan det må være ikke at kunne gå i fred, de to år vi var i Mozambique. Som hvide var vi jaget vildt, ja sådan opfattede jeg det. Enten blev vi forfulgt af fattige afrikanske tiggere eller også blev vi omringet af afrikanske sælgere..

Det var ganske ulideligt, og jeg glemmer aldrig dengang, jeg viste en enkelt afrikansk sælger interesse. Han solgte CD’ere.

Situationen var den, at jeg ventede på gemalen med nedrullet vindue i vores firehjulstrækker, og for at fordrive ventetiden, kunne jeg da lige kigge på nogle cd’er, tænkte jeg. Det skulle jeg aldrig have gjort. For pludselig var hele bilen omringet af sælgere…

Den ene solgte solbriller, den anden smykker, den tredie cigaretter, den fjerde batikmalerier, den femte kuglepenne, den sjette dvd’er, den syvende postkort…

De kæmpede alle sammen om min opmærksomhed, og jeg måtte rulle vinduet op og ‘gå i dækning’. Da han (gemalen) efter fem minutter kom tilbage, stod de allesammen stadig i nærheden og ventede. Hvis nu…

Jeg kan selvfølgelig godt se det morsomme i denne her episode, men vi oplevede det så tit, at det blev virkelig trættende, anmasende og irriterende. Selvom jeg godt vidste, de var ludfattige, og nødt til at være påtrængende, blev det til stadighed en stor belastning.

Så jeg tænker, at det ville jeg aldrig kunne holde ud, og det må være nogenlunde sådan, en berømthed har det. Aldrig at kunne gå i fred…. aldrig kunne gå på gaden i al anonymitet…

Jeg vil lige nævne, at vi faktisk støttede rigtig mange afrikanere, både ved at give dem penge, men også ved at købe deres batik- og oliemalerier. Vi har så mange malerier, at vi desværre ikke kan hænge dem alle sammen op på væggene.

Summa summarum

Jeg er glad for min status, og fuldstændig tilfreds med at være en af de ‘almindelige mennesker’, selvom jeg faktisk hader det udtryk. For i mine grønne øjne, er vi alle sammen specielle.

Ønsket om berømmelse, tror jeg nogle har, fordi de har en forventning om, at det er fedt. I virkeligheden ønsker nogle sig måske også berømmelse, fordi de røvkeder sig og gerne vil have et andet liv?

Selv ønsker jeg mig til stadighed mere te, mere love, mere økologi, mere retfærdighed og mere fred. Og naturligvis også flere oplevelser, flere rejser, flere raw-food restauranter, flere fester und so weiter….

Disse ord blev til sammen med favorit teen, som stadig er sort te med vanilje fra tanterne.

Hav en dejlig søndag med masser af te og ♥

PS. Vi har haft tekniske problemer med siden, men nu regner vi med, at alt er på plads. Bortset fra et par indlæg, hvor billeder skal lægges ind igen. Men det er småting.

Fingers crossed 😀

 

Efterlad en kommentar