Te for begyndere

Te kan inddeles i to hovedtyper

Har du svært ved at finde rundt i de mange tusind forskellige slags te?

I teens univers og blandt te-entusiaster, kommer ‘rigtig te’ selvfølgelig fra teplanten ‘Camellia Sinensis’ og det gør opdelingen af te i disse to hovedtyper nem.

Enten er teen fra:

  • teplanten ‘Camellia Sinensis’  – det gælder fx sort te, grøn te, hvid te, oolong te med flere
  • eller den er fra andre planter og urter, som fx kamilleblomster, rooibos eller mynte

Te fra teplanten Camellia Sinensis

Der er mange beretninger om, hvordan man opdagede te.

Ifølge legenden skal kejser Shen Nung (2737-2697 b.c.) have opdaget teplanten Camelllia Sinensis. Han sad med en kop kogt vand under et træ. En dag blæste nogle blade ned i hans kop og farvede vandet gulbrunt.

Teen var blevet opdaget.

Hvis du vil læse mere om teens historie, så klik her.

camellia sinensis

Teplanten Camillia Sinensis

I dag kan du finde disse tetyper fra teplanten Camellia Sinensis:

– sort te, grøn te, hvid te, oolong te, pu-erh te, gul te og matcha

Afhængig af hvilken slags te man vil lave, gennemgår bladene forskellige processer. Sort te gennemgår nedenstående processer:

– hvile, rulning, oxidering, tørring

Hver af de syv tetyper, bliver fremstillet på forskellige måder. Fx er der ingen oxidering for hvid te.

Læs meget mere om fremstillingsmetoder, klik her.

Du er ny i teens verden

Hvis du er ny i teens univers, og gerne vil forsøge dig med te fra teplanten Camellia Sinensis, så prøv dig frem med en eller flere af nedenstående teer.

Er du tillige kaffedrikker, og vil erstatte noget af dit daglige indtag med te, så vælg en sort te – Assam eller Earl Grey – fordi de er stærke og aromatiske ligesom kaffe. Prøv en af nedenstående:

  • Sort te Darjeeling (teens champagne)
  • Sort te Assam (kraftig og fyldig sort te fra det nordlige Indien)
  • Sort te Earl Grey (sort te med bergamot)

Du er vant til te

Du er allerede vant til te, og du drikker muligvis den klassiske sorte Earl Grey te, som i årtier har været en af danskernes foretrukne te. Prøv at smage nogle teerne nedenfor og opdag forskellene i duft, farve og smag.

Giv smagsløgene en chance og forsøg at holde dig fra de stærke sorte teer (især teposer) et stykke tid. Du skal også helst lave din te med løs te og ikke med tebreve, fordi tebreve ofte er af den allerdårligste kvalitet. Jeg anbefaler dig:

  • Ceylon Blackwood (sort te mildt krydret, rig eftersmag)
  • Kina Keemun (sort te fra Kina, mild, lidt røget eftersmag)
  • Grøn Jasmin (grøn te med fin smag af jasminblomster)

Du har fokus på te og sundhed

Teens sundhedsmæssige fordele er der slet ingen tvivl om. Te indeholder vitaminer, antioxidanter, mineraler, essentielle olier og en gruppe af plantestoffer kaldet ‘polyfenoler’. Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der findes i mange varianter i fødevarer, herunder te.

Matcha har fået den flotte betegnelse ‘superfood’. Den er især kendt for at indeholde en specifik type af antioxidanter, der ifølge en lang række undersøgelser kan være med til at reducere risikoen for kræft.

Te fra andre planter 

urteteTe, som ikke kommer fra teplanten Camellia Sinensis, kan være fx urtete, rooibos te eller chai te. Kamillete laves af kamilleblomsten, urtete kan være en blanding af mange urter fx Marcussens universal te.

De nævnte teer har andre sundhedsmæssige fordele end te fra teplanten Camelllia Sinensis. Kamillete er kendt for sin beroligende og søvndyssende virkning.

Læs meget mere om den fantastiske kamilleblomst, klik her.

Rooibos er et andet eksempel på en te med mange sundhedsfordele. Den stammer fra en busk i Sydafrika.

Læs om rooibos og hvad den kan, klik her.

Det store smagsunivers er en af grundene til, at jeg er ‘faldet’ for te 😉

 

 

 

This post is also available in: enEnglish (English)

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.