Te julekalender 22. december – dagens te og ordsprog

I dag skal jeg til Copacabana. For det er dagens te.

Copacabana te består af sort Keemun te fyldt med de lækreste sager som abrikos, morgenfrue blomster, hindbær og kornblomster.

Copacabana, verdens mest berømte strand, er knap 5 km lang og ligger lige foran det tætbefolkede beboelsesområde i Rio de Janeiro.

Er du en af dem, der tænker på sol og sommer? Det er jeg ikke begyndt på endnu, jeg nyder stadig de mørke aftener med fyrfadslys og te.

dag22_te

Og nu er der kun to dage tilbage. Det får mig til at tænke på Nik & Jay’s sang ‘En dag tilbage’. Det er faktisk en sang med et godt budskab. ‘Lev mens du gør det, elsk mens du tør det’. Lever du eller overlever du?

Tidligere i mit liv, havde jeg et job med administrative opgaver, som jeg egentlig slet ikke kunne lide. Det var en tid med meget stress og dårligt humør. Jeg begyndte i forbindelse med en omstrukturering at ryge igen. Jeg blev nemlig tvangsforflyttet til et andet kontor. Det var helt afsindigt stressende for mig og medvirkende til at jeg pludselig blev ryger igen.

Det var en streng tid for mig, for ikke alene var jeg på arbejde i 37 timer om ugen, nej jeg var på arbejde ‘mentalt’ hele døgnet.

Det tror jeg desværre gælder for mange, der er godt trætte af deres job og synes de har arbejdet nok i deres liv. De er på jobbet døgnet rundt, også når de har fri. Virkelig trist…

Tiden går, og de valg du ikke selv træffer, er alligevel et valg.

Nu til det gode te råd fra Perch (klik på billedet for at forstørre)

dag22_tecitatÅrsagen til at mælken skulle i koppen først, var at porcelæns kopper af ringe kvalitet var tilbøjelige til at gå i stykker, når varm te blev hældt i dem.

Derfor kom man mælken i først, og det bevirkede at de fine porcelæns kopper ikke sprang i tusind stykker.

Der er endda lavet videnskabelige forsøg af George Orwell himself i 1946, om hvordan du brygger din te bedst (når du bruger mælk). Det kan du læse mere om, klik her.

udklipSkal man følge sit hjerte eller sit ego?

Det har Uffe Elbæk, dansk politiker et bud på. Han valgte nemlig kærligheden frem for sit job som kulturminister. Også selvom ego’et skreg nej, nej, nej.

Læs hans historie, klik her

Jeg er selv i en lignende situation, hvor jeg skal foretage et valg. Som kommer til at ændre min vej ret kraftigt. Det vil du høre mere om ♥

Efterlad en kommentar