Ugens hjerte på Pride Copenhagen + hvorfor falder vi for netop ham eller hende?

Ugens hjerte

Et englehjerte

Ugens hjerte handler om at se ♥ overalt og når som helst. Og gerne hjerter der pludseligt opstår ud af det blå… Det mestrer Mona – min gode gamle veninde – og jeg synes det er så sjovt, at jeg er gået med på legen.

Og jeg bliver bedre og bedre til det ♥ kig også med på Monas skønne facebookside ‘Se mit hjerte’ – det er så hyggeligt at følge med i.

Denne uges hjerte blev spottet på Pride Copenhagen, lige før optoget gik i gang. Alle de flotte englevinger (det registrerede jeg først flere dage efter) danner jo set forfra et stort smukt hvidt hjerte ♥

Selvom jeg bor lige ved siden af alle ‘Pride’ fornøjelserne, er det ikke lykkedes for mig at glo med før nu. Har ikke haft lyst til det tidligere….

Denne første Pride blev virkelig en god og sjov oplevelse, fordi alle mennesker var så glade og afslappede. Mange havde Pride t-shirts på eller anden udsmykning, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at der var karneval i byen. I sagens natur var vi også ‘klædt ud’ med et regnbuefarvet flag, og alle os, der var udstyret med et eller andet regnbuefarvet, udvekslede sigende blikke med hinanden. – Nå, er du også? Lå det i luften og vi legede skamløst med 😀

Alle mennesker var bare så meget mere åbne og tillidsfulde… En helt anden verden åbenbarede sig nærmest, så har du ikke deltaget før, har du noget til gode ♥

Selv om jeg betragter mig selv som max. heteroseksuel – så vil jeg dog tilføje, at kom Anne Linnet forbi, kunne det da godt være, at min nysgerrig blev udfordret 😉 Opfatter hende som ekstremt maskulin.

Hvem falder vi for?

Nej, det er ikke din modsætning, men en der ligner dig i hvert fald ifølge Illustreret Videnskab. Læs mere her!

Selv har jeg dog svært ved at se ligheden mellem mig og min gamle erobring… Jeg tror da nærmere, at jeg har fundet en næsten tro kopi af min daddy.

Men du kan ikke forelske dig i den forkerte (nice to know), for du falder simpelthen kun for et menneske, der i sin personlighedsstruktur bærer kimen til konflikt med netop dig i sig. Det hævder i al fald psykolog og ekspert i parforhold Jytte Vikkelsøe.

Og det kan jeg og min veninde Birgitte virkelig nikke samstemmende til. Vi snakker jo altiiiiiid om mænd, parforholdsproblemer og sex…. Om hvordan dælen det gik til, at vi havnede sammen med ham…. og ikke ham den anden osv…. 😉

Dette evige drama havde Birgitte så et helt friskt pust på, fordi hun netop havde været til et super interessant foredrag af socialpsykolog og forfatter Jytte Vikkelsøe.

Jytte Vikkelsøe afholder foredrag igen i DGI-byen onsdag den 19. september 2018. Du kan melde dig til her!

Læs mere om Jytte Vikkelsøe! Og tjek evt. hendes bog ud og køb den gerne her 

Du får lige et par stemningsbilleder fra Copenhagen Pride og så må du have en nice weekend (med den forkerte rigtige) 😀

 

Pub & Sport, Vester Voldgade

DramaQueen, Gammel Kongevej

 

Posted in

Efterlad en kommentar