Ugens te og tanker, 19. februar 2017

Grøn Mint Karamel

tea-tantet-green-mintLige for tiden er jeg mest til fifty shades of green tea 😉

Jeg veksler mellem fire grønne teer, og når jeg har lyst en af de mere søde, er det Tante T’s grønne te med pebermynte og karamel, jeg hiver frem. Wow – den er altså bare super lækker.

Denne her te kan tanterne godt være stolte af ♥ det er deres helt eget mix.

Grøn Mint Karamel er god at have ‘på lager’, også hvis du er på slankekur og trænger til noget sødt. For den hjælper mod slik-cravings.

Den indeholder: Sencha te, pebermynte, karamelstykker* og aroma. *Allergen: Laktose

Bonusmor snakker stadig som et vandfald, og helst om sig selv

Jeg har lige besøgt min afdøde fars tidligere samlever. Sammen med mine søstre. Vi har nærmest ikke snakket med hende i 20 år.

Så vi var spændte på at besøge hende, og se hvor gråhåret hun var blevet siden sidst 🙂

Nå men, spøg til side, vores bonusmor kan vi måske kalde hende, er desværre blevet syg, og ville se os. Hun ved endnu ikke, hvor slem hendes sygdom er. Hun var indlagt, da vi besøgte hende, men hendes humør fejlede heldigvis ikke noget. Og hun var præcis lige så talende som for 20 år siden.

Jeg havde troet at hun da selvfølgelig ville spørge ind til os bonusdøtre. Havde vi fået børn, ny kæreste, nyt job eller hvad? For der var gået 20 år, siden vi rigtig havde snakket med hende sidst. (Kontakten til hende røg, da vores far døde).

Men det skete ikke.

Ikke en eneste gang spurgte hun, hvad der var sket siden sidst vi sås…. Og jeg undrede mig virkelig…

Min ene søster viste billeder af sine to søde børn, og bonusmor sagde ikke et pip. Hvilket jeg krummede lidt tæer over…

ugly-babyFor bonusmor viste jo sit oldebarn frem hele tiden, og vi kom med de forventelige kommentarer som:

Nåååh, hvor er hun sød – og

Aj altså hun er bare yndig…. osv….

På et tidspunkt besluttede jeg så, at jeg ville fortælle hende om et stort dilemma, jeg har – og hendes eneste kommentar var, hvor det sted lå, som indgik i mit dilemma. Hvilket egentlig slet ikke var relevant for mit dilemma, haha…

Selvom vores bonusmor er sød og hjælpsom, for det er hun – er hun også bare fuldstændig ulidelig, og jeg tror faktisk slet ikke, hun er klar over det. Hun er 72 år, og jeg kan nok ikke ændre hende. Hendes omgangskreds er og har altid været stor, og hun har masser af børn og børnebørn, så det er ikke ensomhed, der har fået hende til at ville se os.

Stadig er jeg dog målløs efter vores besøg, og hvis hun skulle være en stor del af mit liv, ville jeg helt sikkert have modet til at sige det til hende..

Jeg har talt med mine søstre om det, og vi er enige om at nogle mennesker vist bare skal have et publikum? Og er så selvoptagede, at det er helt ubegribeligt.

Vi har tænkt os at give hende nogle chancer mere på grund af de bånd og fælles oplevelser, vi har med hende. Og så må vi se – drikke en kop kaffe/te med hende en gang om året, kan vi vel nok holde til…

Og så faldt jeg lige over denne her undersøgelse på nettet:

At tale om sig selv, udløser en helt særlig tilfredsstillelse

Når vi snakker om os selv, udløser det den samme tilfredsstillelse, som vores hjerner får ved mad, penge og sex.

Forskere har undersøgt folks hjerneaktivitet for at se, hvilke dele af hjernen der er mest aktive, når snakken handler om os selv.

happiness-frogGenerelt så man, at det at tale om sig selv blev efterfulgt af en højere aktivitet i de dele af hjernen, som tilhører dopamin systemet.

Eller sagt på en anden måde – de signalstoffer, der giver os følelsen af belønning, glæde og tilfredsstillelse, er de samme, som vi får fra blandt andet et lækkert måltid mad, penge og god sex!

Og så er der vist bare tilbage at sige, at du må nyde resten af weekenden sammen med en god kop te og et ordentlig skud dopamin ♥

Efterlad en kommentar