Universet hører alle dine ønsker, tanker og overbevisninger

Så er der overhovedet noget, der er tilfældigt?

Hvis du er af den overbevisning, at dine muligheder bestemmes af den måde, du tænker på, så er du også med på, hvorfor intet i dit liv måske er tilfældigt.

Det, der sker for dig, er helt og aldeles overensstemmende med dine tanker. Selvfølgelig i ‘samskabelse’ med din omverden.

Provokerende…? 😀 I hvert fald noget at tænke lidt over

UdklipNy forskning og videnskab peger på, at alt i universet er ‘energi’ – herunder tanker, ord og handlinger – og at denne energi er ladet med en bestemt frekvens. Deraf energifrekvenser.

Positive tanker har en høj energifrekvens og negative tanker har en lav energifrekvens. Det samme gælder naturligvis dine ord og handlinger.

Det du udstråler i form af dine energifrekvenser er så med til at forme dit liv. Dine energifrekvenser kan være ultrahøje eller superlave, eller ligge et sted lige midt imellem, hvor de fleste af os nok befinder sig 😉

Tanker om kærlighed, glæde, latter, sex, eventyr, sjove fester og lignende i den boldgade har en høj energifrekvens, hvorimod frygt, had, negativitet osv. har en lav energifrekvens.

Da du tiltrækker det, du har fokus på – og det er ikke rent hokus pokus, for din underbevidsthed skal nok sørge for at give dig ret – så er det helt oplagt at holde øje med dine tanker og overbevisninger.

Selv kendte jeg engang en mand, der var NEGATIVITETEN himself, og endog hans søn dømte ham til at være:

Jordens sureste mand

For 15 år siden flyttede jeg fra en meget negativ og nærmest altid sur mand. Selv hans søde søn mente, at han måtte være jordens sureste mand. Jeg kan stadig huske, da sønnen nok så uskyldigt konstaterede det, som et faktum. Og jeg var helt enig med sønnen, som vel var en 12-13 år på det tidspunkt…

Der skulle så gå et par år, før jeg endelig fik taget mig sammen. Jeg flyttede. Hjem til min mor.

pancakes-2291908_1280Efter bruddet og fraflytningen – og for ikke at sidde fast i den dårlige energisuppe, der hørte til tiden sammen med ham – skabte jeg et billede af ham inde i hovedet, hvor han bagte pandekager. For det var han god til og det gjorde vi mange gange lørdag og søndag eftermiddag efter det ugentlige pligtknald.

Så inde i mit hoved, blev han til pandekagemanden, og jeg ser altid det billede af ham, hvis mine tanker en sjælden gang skulle forvilde sig i hans eddikesure retning 😀

For jeg tilbragte 14 lange år sammen med ham, og for at stoppe mig selv i at ærgre mig gul og grøn over det, så dirigerede jeg mine tanker over på billedet af pandekagemanden.

Prøv at holde fokus på det, du vil have

Selv har jeg i en hel del år efterhånden, været opmærksom på mine tanker, ord og handlinger = samlede energifrekvenser for at forsøge at skabe mit drømmeliv. Synes selv, at det tegner godt, og går i den rigtige retning. Selvfølgelig når jeg mine mål ♥

Men jeg ved godt, at det nogle gange kan være nemmere sagt end gjort.

UdklipAt tro på at det virkelig forholder sig sådan…. at livet faktisk ikke er noget, der bare sker for dig.

Men at du selv – med dine tanker og overbevisninger – er en mere skabende faktor end du måske hidtil har troet.

Som min guru Neale Donald Walsch* siger det:

– The reality you embrace, is the reality you face.

For vores underbevidsthed er skruet sådan sammen, at hvis du har en underliggende tro på, at det hele er noget lort, så vil du ubevidst opsøge og gå efter omstændigheder, der giver dig ret. Det er ret scary, synes jeg.

For eksempel havde jeg en kollega, der gerne ville have en kæreste. Men jeg hørte hende også flere gange sige:

– Mænd er nogle hundehoveder. Og denne bemærkning kom også fra hende:

– I mit næste liv vil jeg have en mand. 

Tror du, at hun kommer til at tiltrække nogen mand med den overbevisning? I skrivende stund ved jeg, at hun stadig er single.

Så hvad giver du din opmærksomhed

galaxy-10996_1280Hvis du jævnligt går og brokker dig over noget ala de her ting:

– Jeg synes, livet er kedeligt – hvorfor sker der ikke noget mere??
– Jeg har ikke penge nok – bare jeg havde nogle flere penge…
– Jeg får ikke sex nok – jeg ønsker mig mere sex!

Så tror jeg, at det er sådan, at Universet hører dine bestillinger. Du beder om ‘ønsket om sex’ og Universet giver dig det. Du er nu en person, der går rundt og ønsker dig sex, penge eller et mere spændende liv.

Ønsket om ønsket, spærrer for at Universet kan give dig disse ting i praksis, for hvis Universet GAV dig disse ting, så kunne Universet jo ikke opfylde din bestilling om at ønske dig det! I det sekund du HAR disse ting, kan du ikke længere ønske dig det…

Så vi skal holde op med at ønske os ting. Ja, og det er selvklart måske ikke lige det nemmeste.

Spørg Universet, hvad der skal til

På Youtube har jeg hørt dette geniale forslag om at spørge Universet på denne måde:

– Hvad skal der til, for at jeg kan få mere god sex?
– Hvad skal der til, for at jeg får et sjovere liv?
– Hvad kan jeg gøre for at få flere penge?

På denne måde aktiverer du ‘ønsket’ og får ganske givet nogle ideer og muligheder til afprøvning. Lyt til de ideer, der popper op og tag dem alvorligt.

Prøv det og se hvad der sker…. 😀

Hav en supergod dag med te og alt, hvad du ellers begærer

Udklip* Neale Donald Walsch er amerikansk forfatter og har skrevet adskillige bøger om sine samtaler med universet, heriblandt ‘Guddommelige Samtaler’, der blev en verdensomspændende succes og er oversat til 34 sprog.

Han har i de sidste mange år arbejdet for global fred og skabt en række verdensomspændende projekter, der drejer sig om de kernebudskaber, der formidles i hans bøger. Han bor i det sydlige Oregon, USA, sammen med sin kone.

Efterlad en kommentar