Vegansk mad i særklasse finder du hos både Acacia og Matcha Bar i København

Acacia, Gammel Kongevej, Frederiksberg

Søsser og jeg!

Min søsser og jeg har besøgt et par veganske spisesteder. Det gør vi jævnligt og hvorfor ikke forevige det her i form af en lille blogpost og måske et par tips, du kan bruge. Here goes:

Hovedindtrykket hos Acacia er hvidt, hvidt, hvidt. Så hvidt, at jeg ikke synes, at det for alvor bliver hyggeligt…

Det vil dog ikke afholde os fra at komme jævnligt – det smager maden alt for godt til 🙂

Hertil kommer et teudvalg i særklasse (fra Rare Tea Company, der handler ansvarligt og direkte med små te-farmere med tjek på håndarbejdet). Du kan også få kaffe og kakao + diverse andre drikkevarer.

Al maden er derudover økologisk og vegansk.

Acacia er velegnet til både morgenmadsbesøg og let frokost (Acacia har åbent fra kl. 8.00 til 16.00).

Pt. finder du retter som boghvede/havregrød med kokos youghurt, kikærte-omelet, multigrain pandekager, lækre anretninger med svampe eller avocado og flere spændende desserter. Lige nu er der en frisk pære salat.

I kagemontren kan du også få rawcakes!

Vores valg ser du her ♥

Min Søsser fik boghvedevafler med karamelliserede æbler, kokos youghurt og kokos flødeskum m.m.

Jeg valgte svampe på frørigt brød med shiitake svampe + østerhatte, løgcreme, hvidløgspesto m.m.

Matcha Bar i Magasin

Matcha Bar i Magasin

Lyst, hyggeligt og indbydende. Lidt som en hyggelig udestue, sådan er stemningen på Mathca Bar i Magasin.

Man føler sig næsten hjemme ♥

Maden kan dog på ingen måde konkurrere med Acacia. Så er det bare sagt.

Alt hos Matchabar er vegansk og glutenfrit.

Matchabar skal dog have point for de fantastisk farverige retter, som pryder både desserter, bowls, knækbrød med mere.

Se vores anretninger her ♥

Søssers vaffel med avocado, spinat og saltmandler.

Søsser var sulten, for hun skulle også have vafler med is og bær.

Mine knækbrød smurt i ‘giftige’ farver. Smagte super godt!

PS. Elsker du dametøj?

Matcha Bar, Magasin

Matcha Bar i Magasin ligger på 2. sal, hvor al dametøjet befinder sig 😀

Jeg er rigtig glad for feminint tøj, og elsker kjoler og nederdele! Sjovt nok var jeg mest buksepige i mine helt unge dage.

De to nederdele, du ser på billedet, kunne jeg faktisk godt finde på at købe.

Kombinationen af det afslappede (nederdelen) sammen med det klassiske (skjorten), giver et super smart hverdagslook. Jeg synes, at hele udtrykket fuldendes med et par sneakers til.

Genbrug er guld

Men du kan også ‘nøjes’ med et besøg hos Lidkøb, Strynøgade 7, København Ø, hvor jeg har disse emner til salg! Klik på billederne for at forstørre.

Overgangsfrakke frakke fra Micha offwhite, str. M, pris 130,- kr.

Clutch fra Dkny, kun brugt 2 gange, pris 289,- kr.

Lilla gallakjole fra Dancing Queen, str. S, pris 229,- kr.

Ulden overgangsfrakke fra Esprit, str. M, pris 189,- kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt mig, hvis du vil have mål med mere 🙂

Rigtig god dag ♥

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.