November måned – ideer og energier

November måned

Halloween tur i Hillerød Adventurepark, som ikke var scary nok efter min smag…Men flot pyntet op!

Et af månedens store temaer er at sætte tempoet ned… have øje for detaljerne og undgå at forcere noget. Det er vigtigere at gøre tingene ordentligt end at skynde sig i mål.

November måned rummer også et stærkt budskab om at se på, hvordan man vil leve sit liv og specielt tage sine drømme, ønsker og egen trivsel alvorligt.

Så hvilke handlinger skal der til for at skabe den virkelighed, du ønsker? Nu havde jeg jo selv lige fået et fuldtidsjob – endelig – men i fredags sagde jeg alligevel nej til jobbet efter tre ugers overvejelser. Det største problem i mine øjne var at vikariatet var på fuldtid, og det har jeg egentlig længe vidst, at det dræner mig fuldstændigt. Så det er jeg så færdig med. Ikke engang 2-3 måneder på fuldtid vil jeg byde mig selv.

Da jeg endelig.. endelig tog beslutningen om et nej tak til vikariatet på fuldtid, følte jeg en helt utrolig lettelse, og jeg svæver nærmest stadig over det.. Grunden til at jeg var længe om at tage beslutningen om et nej tak til vikariatet, var at det bød på en usædvanlig god løn for en HK’er som mig.

Det meste af min oktober måned blev forpestet af udsigten til det vikariat… Jeg kan mærke, at jeg har valgt helt rigtigt.

Nu prøver jeg at få et deltidsjob.

Merkus og Venus retrograde

💭 Merkur er retrograd frem til den 13. november. Det betyder at der er ekstra fokus på alle former for kommunikation. Måske er der noget, der skal genovervejes eller ses fra en ny vinkel.

Derudover opstår der nemmere misforståelser, forsinkelser, uforudsete hændelser og pludselige ændringer i aftaler eller kontrakter. Det gælder ikke kun erhvervsmæssige aftaler, men også større beslutninger og nye forpligtelser som parforhold, ægteskab, lån, lejekontrakter og jobskifte. Nye initiativer i denne periode kan være præget af forvirring, miskommunikation og forsinkelser, og derfor anbefales det at være ekstra opmærksom på detaljer og aftalevilkår.

❤️ Venus er retrograd frem til den 14. november. Venus retrograd anses ikke for at være en god periode i forhold til at træffe store beslutninger inden for kærlighed, relationer, skønhed og økonomi. Det anbefales derfor at være påpasselig, inden man gifter sig, foretager større investeringer, ændrer sit udseende eller gør store spontane indkøb.

Generelt handler det om at undgå forhastede beslutninger og vente på, at Venus igen bevæger sig direkte.

Novembers budskab er altså: Giv dig selv tid til at mærke efter. Ikke alt skal løses med det samme. Undgå impulskøb, store aktieinvesteringer med mere.

Min november

  • Mystikkens Verden – min favorit helsemesse, der altid byder på spændende foredrag, bla. en klangmeditation, et tarotforedrag og så et foredrag, der hedder: “Hvilken farve er du?”
  • Biograffilmen ‘Fornuft og følelse’ som ligner en meget romantisk tørvetriller, men den har fået super gode anmeldelser
  • Vores spirituelle kvindegruppe mødes igen, og jeg er spændt på, hvilke temaer der kommer op denne gang.
  • Spille så meget som muligt Wordfeud, som jeg er helt vild med. Jeg elsker alt med ord, bogstaver og kombinationer af disse.
  • Se mit nyindkøbte puslespil fra Vissevasse.dk

    Gå i zen(g) med puslespil. Jeg har lige købt et rundt puslespil med et julemotiv, som jeg glæder mig til at samle og fordybe mig i.

  • Restaurantbesøg med gymnasieveninden på Ballerups bedste restaurant Laquart
  • Til fødselsdag hos Sing Tehus tirsdag den 17. november, hvor Sing Tehus fylder hele 20 år. Det bedste ved Sing Tehus er, at de også har raw food kager, der både er veganske og glutenfri.
  • Middag her med nytårsvennerne
  • Invitation til navnefest fra min grandniece, der skal hedde Vienna. Et flot og meget usædvanligt fornavn, som kun 44 andre piger hedder.

Monster babe 🙂

Ps. Se forøvrigt her et billede af min søster, jeg var i Hillerød Adventurepark med. Hun var nærmest mere scary end de monstre, vi mødte undervejs i skoven 😅

God november måned til alle, der kommer forbi her ❤️

Efterlad en kommentar





Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.