Juni måned energier og ideer

Juni – den omsorgsfulde måned

Numerologisk set står juni på et 6 tal, og derfor Venus, da 6 tallet relaterer til Venus.

Det er derfor særligt 6 tals energien, der vil være i spil i juni måned.

6 tallet handler om kærlighed, omsorg, harmoni, familieliv, tryghed, komfort, faste rammer og stabilitet.

Derudover forsætter den meget aktive energi fra maj måned, og det kan selvfølgelig for nogen være for meget af det gode, især hvis man har mest lyst til bare at stresse ned og slappe af.

Det er noget med at finde balancen, som i alle livets øvrige forhold.

Relationer fylder også meget i juni måned, specielt de helt tætte, fordi juni jo er selve kærlighedsmåneden.

I mit eget tilfælde kan jeg allerede nu se at en i min kreds – der desværre har fået konstateret kræft – kommer til at fylde mere og give meget mere hjerte-kontakt. Der har trist nok været noget afgang i vores omgangskreds…

Juni byder dog også på mere vækst og flere penge mellem hænderne, for der er virkelige gode energier her i juni måned på det økonomiske område.

Mine ideer i juni måned

  • Besøg på Urten og spise vegansk. Det er blevet en fast tradition, at vi smager månedens nye menu. Min samlever som ikke er veganer, elsker også maden. Derudover er Urten et skide hyggeligt sted med dæmpet lys ✨
  • Det er altså skide sjovt at kaste de heliumfyldte høns op i luften, men husk du må ikke slå på dem, ej heller kaste rundt med dem, som den storgrinende museumsvagt sagde til mig med et kæmpe glimt i øjet 😉

    Igen et besøg på Arken, der altid byder på interessante temaer. Og ikke mindst lækre veganske retter. Derudover har jeg opdaget, at der rundt om Arken ligger en skulpturpark, hvor man kan gå på opdagelse og fx se en bænk zigzagge sig ind i landskabet eller se en flok forhistoriske dolkhaler kravle op på land.

  • Sommerhus med tøserne ultimo juni. En del af underholdningen bliver med samtalekort og så leder jeg efter en form for dansemotion, vi kan øve om aftenen – lige som sidst. Det var sgu sjovt.
  • Tilmelding til loppemarked, har nemlig alt for meget tøj, jeg ikke gider bruge mere. Nogle kvinder der kender det???… 🤣🤣🤣
    Egentlig er det jo slet ikke sjovt, når man ser hvor meget affald, al vores tøj genererer rundt omkring i verden – jeg kan dog for eget vedkommende sige, at jeg har skåret mit tøjforbrug ekstremt meget ned, og når jeg køber tøj, er det mest fra genbrugsbutikker.
  • Hundested sandskulpturfestival, som du kan se helt frem til 20. oktober 2024. Årets tema er ‘Tro og overtro’ og husk nu, at alt er muligt for den, der tror.
  • Hyggetur med Søs 🙂 som bliver med noget Virtual Reality, og gid der var mere af den slags i lille DK.
  • Koncert med Rumisongs, og hvis du ikke ved hvem Rumi er, så læs meget mere om ham lige her.
  • Tagterasse-restauranten Østergro med udsigt over Østerbro, deriblandt den store røde trekantede bygning, hvor jeg slog mine folder i mange år.

    Spisning på tagtaget Østergro, hvor al maden er økologisk og du sidder rundt om et fællesbord i et drivhuslignende lokale. Vi har været der for et par år siden, og det er virkelig et dejligt sted med et koncept, der IKKE ligner alle andres.

Derudover kan jeg anbefale en dansk film, der hedder ‘Hygge’. Du finder den på Netflix, og den er både sjov, medrivende og med ‘happy ending’ – måske nok lidt for meget ‘happy-ending’.
Temaet er helt kort dobbeltmoral og hvide løgne. Synes specielt at et af filmens temaer omkring åbne forhold, rammer helt plet. For er der ikke altid en ‘taber’ i de forhold, der vælger at leve ‘åbent’?

Selvom jeg normalt ikke er så meget til dokumentarfilm og -serier, så mener jeg, at alle burde se ‘Den sorte svane’ omhandlende en kvindelig jurist, der agerer muldvarp og med skjult kamera afslører både rockere, advokater og store velrenommerede erhvervsdrivende i omfattende hvidvask…

God sommermåned til alle, der kommer forbi her ❤️💫

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.