Koffein i te? Eller er det tein?

Koffein i te

Vidste du heller ikke, at der er koffein i både sort, grøn og hvid te? Og at det faktisk gælder for al te, der kommer fra teplanten Camellia Sinensis.

Tein er en tidligere, nu forældet betegnelse for koffeinindholdet i te, da man har fundet ud af, at koffein og tein er et og samme stof – (samme kemiske molekylestruktur). Så er du koffein-følsom, er det altså ikke kun kaffe, der kan genere din nattesøvn.

Koffein findes i mere end 60 forskellige plantearter, og anvendes af planterne som et naturligt forsvar mod insektangreb.

Teplantens alder

Det er teplantens alder der afgør, hvor meget koffein, der er i tebladene.

Koffein fungerer som et naturligt pesticid, der dannes i teplantens rødder og føres til de unge skud for at beskytte dem mod angreb fra insekter.

Undersøgelser har vist, at der er mere koffein i unge teplanter end i gamle teplanter. I unge teplanter er koffein med til at beskytte plantens evne til at overleve et eventuelt angreb fra insekter ved at ramme deres nervesystem, så de falder om og dør. Når planten er veletableret, det vil sige 30 år eller mere, holder den op med at producere koffein.

Koffein indhold og virkning

En kop te indeholder cirka halvt så meget koffein som en kop kaffe. Men nok til at det giver en opkvikkende effekt på hjernen.

Fordelen ved det lavere indhold i te er, at man ikke så let får for meget.

Koffein i moderate mængder forbedrer ikke bare de kognitive funktioner som indlæringsevne, hukommelse og humør, men også den fysiske ydeevne.
Referencer her.

Blot 32 mg koffein er tilstrækkelig til at opnå en mærkbar effekt på præstationsevne og humør. Referencer her.

En kop kaffe indeholder ca. 80 mg koffein pr. kop. Til sammenligning indeholder en kop sort te ca. 40 mg pr. kop og en kop grøn te ca. 10 mg pr. kop.

Te har også en beroligende virkning

Teplanten indeholder en helt unik aminosyre, som kaldes ‘L-theanin’. Tilsammen skaber L-theanin og koffein den enestående effekt, at de beroliger hjernen samtidig med, at den bliver fokuseret.

Det er derfor, den stimulerende effekt af to kopper sort te, føles helt anderledes end en kop sort kaffe, selv om koffeinindholdet er det samme. L-theanins afbalancerende effekt er også forklaringen på, hvorfor mange godt kan sove, selv om de har drukket sort te, men ikke når de har drukket kaffe for tæt på sengetid.

Du finder dog kun L-theanin i højkvalitets te,  så regn ikke med at fx supermarkeds te indeholder særligt meget L-theanin, om noget.

L-theanin øger også produktionen af ​​signalstofferne dopamin og serotonin, som begge virker humørfremmende.

Læs mere om L-theanin her.

Opsummering

  • al te fra teplanten Camellia Sinensis indeholder koffein
  • køber man koffeinfri te, er den renset for alle andre gode næringsstoffer, og der er stadig omkring 10 procent koffein tilbage i bladene
  • kommercielt dyrket te i tebreve (billig te), vil kroppen opleve som indeholdende en meget høj mængde af koffein, da der slet ikke er noget L-theanine i til at modvirke koffein effekterne

Kilde: Simply Tea, Alexis Kaae

 

1 Comment

  1. click to find out more den 10. maj, 2018 kl. 15:39

    I am constantly searching online for ideas that can facilitate me. Thanks!

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.