Matcha te – et boost til din sundhed
Matcha te er igennem de seneste par år blevet en mere og mere populær drik i Danmark, hvilket i stor udstrækning kan tilskrives det faktum, at teen indeholder en lang række mineraler, vitaminer og antioxidanter, som hver især har en endog meget positiv indflydelse på ens overordnede sundhed.
På lige fod med blandt andet tranebær, blåbær og mørk chokolade, har Matcha te efterhånden opnået status som såkaldt superfood, hvilket ikke er helt uden grund. På samme måde som traditionel te indeholder en lang række positive egenskaber, så er matcha te også i besiddelse af disse.
Der er dog den forskel, at du ved brygning af matcha te anvender pulveriserede teblade, som opløses i vand og derefter indtages. Dette resulterer i, at du får en meget mere koncentreret dosis, og derved også et større udbytte af alle disse positive egenskaber.
Som nævnt tidligere så bruger mange betegnelsen superfood om matcha te, hvilket især kan tilskrives det relativt høje indhold af antioxidanter i matcha te. Antioxidanter hjælper blandt andet med til at holde kroppen sund og rask samt beskytter huden mod solens skadelige stråler – samme effekt som forbindes med indtagelse af mørk chokolade.
Matcha te er især kendt for at indeholde en specifik type af antioxidanter (EGCG), som ifølge en lang række undersøgelser kan være med til at reducere risikoen for kræft. Sammenlignet med andre typer af te indeholder matcha te op imod 100 gange så mange af disse antioxidanter, hvorved matcha te på lige netop dette område er meget mere potent end traditionel te.
Tilberedning af matcha te adskiller sig væsentligt fra tilberedning af traditionel te
Som nævnt ovenfor, så adskiller matcha te sig væsentligt fra de mere traditionelle typer af teer, da matcha er pulveriserede teblade, som man under selve tilberedningen opløser i vand og dernæst indtager.
Tilberedningen er da også væsentligt anderledes end ved traditonel te, da du ved tilberedningen af matcha te pisker den pulveriserede te sammen med vand ved hjælp af et bambus-piskeris, indtil matchaen opnår en konsistens, der minder lidt om creme. Det bedste resultat opnås helt klart ved at piske denne skum indtil den er let og cremet for på den måde at udnytte matchaens fulde smag og aroma. Alt efter temperament kan det også anbefales at tilføje ens matcha lidt mælk. Det er også blevet meget populært at tilføje matcha’en lidt varm mælkeskum, for på den måde at lave en Matcha Latte.
Nyttige facts om matcha te
Nedenfor er samlet en række nyttige facts om matcha te og dens positive egenskaber.
Kilde: www.teinfo.dk