Denne event hos Stick’s & Sushi vil du ikke fortryde…

Måske får du tillige et jobtilbud som matcha pisker. Ligesom min veninde Belinda…

matcha-stick-sushi

For hun var virkelig god til at piske matcha. Det får du et bevis på lige om lidt. Min matcha udløste hverken det ene eller det andet… Heller ikke noget jobtilbud…

Men jeg fik alligevel en rigtig hyggelig og anderledes søndag eftermiddag.

Plus de lækreste anretninger, som blev serveret til vores matcha efter det indledende foredrag, om hvad matcha er, hvor det kommer fra og hvorfor det er så sundt, at det har fået betegnelsen ny superfood.

Vi går i gang med at piske

Først skulle vi dog lige piske matchaen selv. Tror vi var ca. 10 mennesker til eventen i alle aldre, både mænd, kvinder, børn og gamle.

min-matchaJeg har jo prøvet det før, og jeg ved ikke helt, hvad jeg ‘gør galt’, men min matcha endte op sådan her (billedet). Faktisk er det en af mine bedste til dato og jeg synes selv, at resultatet blev godt…

Det tror jeg dog ikke, at vores matcha underviser mente, for hun gik bagefter rundt og vurderede de forskellige resultater, og da hun så min, fortrak hun ikke en mine eller sagde et eneste ord 😉

belinda-matchaBelindas resultat derimod udløste både jobtilbud, beundring og ‘naaaj’ altså’….

Matcha underviseren kaldte endda på de andre ansatte hos Stick’s & Sushi, så de med egne øjne kunne se Belindas resultat, og jeg må da indrømme, at der er forskel…

Men jeg tænkte, at de vel smager ens?

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at de smagte ens, for Belindas matcha var bare mere cremet og lækker i smagen… Øv, altså..

Senere fandt jeg ud af, at piskeriset ikke må ramme bunden af matcha skålen, og det kan være en af grundene til min ‘mislykkede’ matcha. Så ved du det, hvis du får lyst til at prøve selv.

De ledsagende desserter

Sticks' & Sushi

Til vores matcha fik vi serveret disse fem lækre og indbydende desserter.

Der var blandt andet en Crème Brûlée vanilje, en Matcha Fondant og en Hvid chokoladekugle.

Da jeg desværre ikke så godt tåler hverken gluten eller mælkeprodukter, kunne jeg ikke smage en eneste af dem, men Belinda var meget begejstret for alle fem.

boller-stick-sushiStick’s & Sushi havde også bagt boller til os, så hvis du sidder og får lyst til at prøve denne her super appetitlige event, så lad være med at spise frokost hjemmefra.

De ansatte hos Stick’s & Sushi blev forøvrigt så kede af, at jeg ikke kunne spise hverken deres boller eller fine desserter, så de gav mig nogle helt andre anretninger. Tak ♥

To slags sorbetis

is-uden-maelk-stick-sushiJeg fik to slags sorbetis – en med hindbær og en med yuzu. Uhm.. Prøv dem…

Yuzu er en dyr citrusfrugt, man dyrker i Asien og herhjemme bruger man den i dyrere og bedre asiatisk-inspirerede restauranter. Den smager som en fusion af samtlige øvrige citrusfrugter, for den har mandarinens sødme, grapefrugtens bitterhed og citronens friske syre.

erstatning-mig-stick-sushiDet er ikke uden grund, at Stick’s & Sushi er en af mine favorit restauranter, for efter sorbetisen, kom den søde kvindelige tjener ind med dette fad her.

Så det var ikke kun Belinda, men også mig, der gik mæt derfra ♥

Stick’s & Sushi dyr, men dejlig

Stick’s & Sushi er som nævnt en af mine yndlingsrestauranter, fordi de tilbyder så mange velsmagende og delikate retter, hvor der er et stort fokus på det grønne. Og der er meget mere at komme efter end bare sushi. Jeg er faktisk slet ikke nogen sushi søster, og spiser det nærmest aldrig, når jeg er der, men vælger enten en af deres mættende salater eller sammensætter selv.

Deres vin og te tilhører tillige den meget bedre og brede ‘ende’, især efter at matchaen også er kommet på banen.

sticks-and-sushiForøvrigt har Stick’s & Sushi jo indledt et samarbejde med Aarstiderne.com, så du får også giftfri og usprøjtede grønsager, når du spiser der.

Fra at have tænkt at 250,- kr. er en lidt pebret pris for denne her matcha-event, kom jeg frem til, at du får rigtig meget valuta for pengene. Og en sjov og lærerig søndag!

En helt oplagt veninde event… 😀

PS. Denne event gentages både i oktober og november måned.

Se meget mere her, hvor du også kan tilmelde dig.

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.