Tag til Tallin og bliv forført

Besøg i smukke Tallin

Tallin

På vores krydstogtstur lagde vi til i Tallin, hviket betød at vi havde ca. 6 timer til at gå rundt, før vi igen skulle ombord på vores skib. Har du været i Tallin?

Hvis ikke, har du noget til gode. Tag flyet og bliv ført tilbage til middelalderen.

TallinDet er anden gang, vi er i Tallin og det er fuldstændig indlysende, at denne by er optaget på Unescos verdensarvliste.

Det meste af Tallins gamle bymur er bevaret, gader og stræder stadig brolagt med sten og som du ser på billedet, møder du også skønne unge musikanter, naturligvis iført middelalderens klæder.

Tallin

Fra vores første besøg, husker jeg især torturmuseet ‘Museum of Medieval Torture Instruments’, som gjorde et uforglemmeligt indtryk.

Museet er ret lille, men har mere end rigeligt grusomme instrumenter udstillet.

På tripadvisor får museet mange ‘hug’ og dårlig kritik, men jeg synes absolut, at det var de 7 euro værd med alle de billeder, jeg så for mit indre… Gys!

Tebutikken Chado

Jeg fik besøgt den lille hyggelige tebutik, ‘Chado’, som ligger i den gamle by lidt uden for bymuren.

Chado har et stort udvalg af både te og teudstyr, herunder et større udvalg af økologisk te.

Tre teer fandt vej til min indkøbskurv, og valget faldt på disse:

  • Yunnan Silver Moonlight (hvid te)
  • Damiana (urte te)
  • Tropical Temptation (frugt te)

Yunnan Silver Moonlight

Jeg har længe ønsket at smage den hvide måneskins te, og nu skulle det være. Den canadisk fødte estoniske ejer fortalte mig, at Silver Moonlight bliver plukket i marts/april under fuldmånens skær. Man plukker under fuldmåne, fordi det menes at være gavnligt for teens smag og indholdsstoffer. Det kolde forårsvejr og den langsomme vækst er tillige med til at sikre, at teen får en særlig høj koncentration af aktive og sunde stoffer, herunder aminosyren L-theanine.

Da jeg er mest til aroma teer, er jeg egentlig ikke værd at servere hvid te for, haha… Men jeg kan godt smage, at det er en kvalitetste.

Damiana urtete

Ejeren og jeg kom til at snakke om te, der kunne ryges, dvs. bruges som røgelse. Hun anbefalede urteteen Damiana. Jeg læser på Chados hjemmeside, at en række mennesker rapporterer at de får en bedre og dybere søvn efter at have drukket Damiana te, og nogle bruger det ligefrem til at stimulere klardrømme. Faktisk skulle Damiana te også have positive virkninger på sexorganer, hormoner og nervesystem.

Jeg drikker en kop nu, og så må vi se, hvad der sker. Hvis jeg får nogle klardrømme eller oplever andre ting, hører du om det 😉 Damiana teen smager overraskende godt, især når man tager i betragtning, at det er en urtete.

Tropical Temptation

Chado Teahouse, TalllinEn virkelig lækker økologisk ren frugt te med ananas, figen, banan, kokosnød, ingefær, vanille, havtorn og æble. Sammen smager det bare virkelig godt, uhm… Jeg kommer til at tænke på Pina Colada, når jeg drikker den. Denne her te kunne jeg helt sikkert godt blive forfalden til.

Tjek Chado ud, klik her.

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.