Tarot aften i Skovlunde

6 kvinder rundt om et bord

Fantastiske Hannah, der kan bookes til tarot events m.m.

For bordenden sidder Hannah, vores tarotlæser med de forunderlige kort.

Og 5 forventningsfulde kvinder sidder nu og venter på, hvilke magiske ord Hannah har til dem i aften.

Hannah går i gang med at blande kortene, lægger dem ud i en vifte og kigger derefter intenst på kvinde 1.

Hannah til kvinde 1:

“Du skal bruge meget mere tid på det spirituelle og selvudvikling. Nu er det dig, der skal være i fokus og ikke alt muligt andet. Hovedbudskabet til dig er at du skal bruge din tid på selvudvikling, selvrefleksion og healingsøvelser.”

Kvinde 1 nikker indforstået og siger at hun allerede nu er i gang med meditation og forskellige spirituelle podcast.

Nu kender jeg naturligvis alle kvinderne godt, pånær den ene af dem, men jeg må sige, at det råd, kvinde 1 har fået omkring selvudvikling og spiritualitet virker som en rigtig god ide ❤️

Hannah til kvinde 2:

“Du samler for meget til bunke og får ikke sagt fra. Andre kontrollerer dig for meget. Derudover kunne du lave det samme, som jeg gør. Du har clairvoyante evner og får mange gode ideer.”

Kvinde 2 krymper sig lidt over ordene og kigger ned i gulvet.

Jeg kender kvinde 2 ret godt, og må bare konstatere, at Hannah rammer plet omkring det med ikke at få sagt fra. Nu er det så også 2. gang, vi har Hannah på besøg, og kvinde 2 kvitterer med at sige at det med det spirituelle konkluderede Hannah også sidste gang.

Jeg håber derfor at kvinde 2 vil overveje at bruge sine clairvoyante evner, og ikke lade sin dominerende mand bestemme om hun skal det ene eller det andet…

Hannah til kvinde 3:

Heksene er samlet til tarot aften 🙂

“Du samler også for meget til bunke, og siger for lidt fra. Du shiner ikke helt så meget, som du kunne. Det skulle du måske tale med nogen om.”

Kvinde 3 mener ikke at det er så slemt, at hun burde tale med nogen og virker synligt fortørnet. Jeg kender ikke kvinde 3 så godt, men ud fra det jeg ved om hende, synes jeg måske ikke helt at Hannahs ord virker berettigede.

Hannah til kvinde 4:

“Du skal sikre at der er balance i dit liv, og sørge for at få din søvn, sund kost m.v. Jeg ser også en form for energiskift”.

Kvinde 4 nikker, og stiller et tillægsspørgsmål omkring økonomien. Hannah trækker tarotkortet ‘Styrke’, der i denne forbindelse bliver tolket som et udfordrende aspekt, hvilket med andre ord vil sige at kvinde 4’s økonomi vil komme til at gå op og ned i det næste stykke tid.

Derudover er der ikke så meget ‘kød’ på kvinde 4’s oplæg, men det skyldes måske at der bare ikke sker eller vil komme til at ske ‘en skid’ i hendes liv i det næste stykke tid 😉

Hannah til kvinde 5, mig:

“Du tager dig for meget af hvad andre mener, derfor har du ikke spirituel succes. Du ville derudover sagtens kunne lære at læse tarotkort ligesom jeg gør. Så det skal du overveje. Derudover vil det være godt for dig at blive ved med at have et job, eventuelt et deltidsjob, så du ikke helt fortaber dig i den spirituelle verden. Jeg ser også en del modstand i kortene her.”

Nå ok – den havde jeg ikke lige set komme, den bemærkning med at tage sig for meget af hvad andre mener. Det er nok rigtigt, i hvert fald delvist.

Synes nu nok, at jeg er ret meget lige ud af posen; i hvert fald når jeg skriver her på bloggen. Derudover er det begrænset hvor meget jeg kan fortælle om det jeg oplever, mærker og føler uden at udlevere andre. Selvom det da nok er sket alligevel 😉

Og hvad gik modstanden så ud på?

Uden tvivl mit job….. Glæder mig virkelig virkelig meget til at kontrakten udløber.

Det med den spirituelle udeblivende succes har jeg svært ved at greje. Men tænker at det kan handle om at åbne endnu mere op……

Vil du selv prøve en tarot aften

Så anbefaler jeg i den grad Hannah. Finder også at hendes priser er yderst rimelige, lidt over 200 kr. pr. ps. for såden en aften som ovenstående, er ikke galt, synes jeg.

Hun har også regressionsrejser (hvor du bliver ført tilbage til tidligere liv), som jeg overvejer snart at afprøve.

Derudover sælger hun de skønneste malerier.

Find Hannah her!

Posted in

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.