April måneds planer og en boganbefaling

Endelig forår og kirsebærtræer

Forleden var jeg med Birgitte på bytur, og vi kom til at snakke om livet og hvad vi egentlig synes, vi skulle med det. Birgitte nævnte, at hun måske savnede/søgte en slags formål med sit liv.

Alle har vel tænkt den tanke…. Hvorfor er jeg her? Jeg er slet ikke i tvivl om, at der selvfølgelig er et formål med hver enkelt menneskes liv, men at gennemskue, hvad meningen er……

Hvis du læser nogle af psykiater Brian Weiss’ bøger, kan du via dem få nogle ideer om, hvad dit eget liv handler om på et dybere plan. Jeg kan kun opfordre dig til at finde ud af, om hans bøger kunne være noget for dig.

Jeg har lige læst bogen ‘Kun kærlighed varer ved’. Bogen fører dig ind i to sjælevenners forunderlige sammentræf via deres psykiater Brian Weiss.

En af anmeldelserne lyder:

“‘Kun kærlighed varer ved’ er den smukkeste bog ever! Den har haft stor betydning for mit liv.”

Det kan den måske også få for dig. For mig er det skønt at vide, at vi har sjælevenner, og at vi mødes og genforenes liv efter liv. Har jeg så mødt mine?

Ja, det tror jeg, i hvert fald nogle af dem. Brian Weiss mener, at vi har mere end en sjæleven… Det kan være at det er din nuværende kæreste – forhåbentlig – men det kan også sagtens være din mor, far, datter, søn, bror eller søster… eller du har måske aldrig mødt ham/hende… med hvem du følte en helt særlig tilknytning… eller du har mødt ham/hende, men skæbnen har ikke ført jer sammen (endnu).

Det fantastiske ved psykiater Brian Weiss, er at han ikke troede på hverken sjælevenner eller tidligere liv, førend hans patienter på dramatisk vis introducerede ham til det.

Du kan låne bogen på landets biblioteker.

April måneds spændende aftaler

  • Gin/tonic hos Birgitte i Skovlunde, og lækker mad + en stor sæk fyldt med designertøj, hun ikke gider have mere. What is not to love? Glæder mig til det hele 🙂
  • Onsdag den 3/4 se Van Gogh i Grand Teatret (Mads Mikkelsen har en birolle i filmen). Jeg har altid været interesseret i og fascineret af Van Gogh
  • Besøge Belinda i næste uge til vegetarmad, numerologi og tarot
  • Lørdag den 6/4 sexmesse i Valby måske, mest for at prøve det og fordi Mogens’ venner lokker 😉
  • Loppemarked i Stefansgade søndag den 7. april, hvor min sestra og jeg har en stand fyldt med skønne sager
  • Mandag den 8/4 brunch i den nye Matcha Bar i Magasin sammen med Søsser
  • Lørdag den 13/4 kakaoceremoni kl. 15 – Ceremonial Concert with Sacred Cacao. (Kakao er en smuk, blid og feminin plantemedicin, der er blevet brugt ceremonielt i flere årtusinder i Central- og Sydamerika. Kakao udvider vores bevidsthed, åbner vores hjerter og forbinder os med vores sande jeg) Jeg har længe ønsket mig at prøve en sådan ceremoni og nu skal det være
  • Søndag den 14/4 besøge en af Mogens’ venner, der holder åbent hus for fiske- og akvarie interesserede
  • Golf sammen med familien i påsken i Smørum (golf er ikke min favoritsport, så det er mest pga. det sociale at jeg deltager)
  • Spille badminton på lørdage ( elsker badminton og høvler alle ned, jeg har spillet med indtil videre… hvornår får jeg mon noget modstand 🙂 )

More is coming…

Du må have en dejlig forårsmåned ♥

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.