Vertellis – et nyt meningsfuldt spil, hvor alle er vindere
For vi kender alle sammen de lidt stille mennesker, der næsten kun taler, hvis de bliver spurgt om noget. Jeg er selv et af dem, hvis jeg ikke føler mig ‘tryg’.
I mange af de sociale sammenkomster, jeg deltager i, er det ofte sådan, at det er de sædvanlige, der fører ordet. Og det kan godt gå hen og blive lidt forudsigeligt… for det er tit arbejdssnak eller den politiske situation, der bliver vendt…
Det synes jeg hurtigt bliver kedeligt.
Vil du lære de stille mennesker bedre at kende, dine kolleger, din svigerfamilie eller andre påtvungne relationer, så tror jeg at spillet Vertellis er en overordentlig god ide.
Snakken føres over på det personlige
Endda helt uden at blive grænseoverskridende eller virke akavet. Eller det bestemmer du naturligvis selv, hvor intimt det skal være 😉
Et par eksempler på spørgsmålene i Vertellis:
- Hvilket øjeblik ville du helst kunne genleve?
- Hvem ville du gerne takke?
- Hvad er det mest værdifulde, du har lært?
- Hvilken personlig bedrift er du mest stolt af?
- Hvilke tre mennesker har haft størst indflydelse på dig?
Da jeg hurtigt bliver træt af small talk og meningsudvekslinger i alle sammenhænge, synes jeg at Vertellis er en genial opfindelse.
Selv så jeg gerne, at gruppesamtaler drejede sig om værdier, livsbekræftende oplevelser, dilemmaer eller andre vanskelige situationer.
Jeg sidder nemlig tit og keder mig i gruppesammenhænge, og ville faktisk helst møde det sårbare i mennesker… Dét gør indtryk!
Vertellis regler
Spillet bliver spillet over fire runder.
Runde et og tre stiller henholdsvis spørgsmål om hvad, der skete i de sidste tolv måneder og dine håb og drømme for de næste tolv.
I runde to og fire får du mulighed for at samle point ved at gætte bestemte svar om hinanden. Hvert et korrekt svar vil give dig et point og ved aftenens afslutning, bliver vinderen afsløret!
Hvor godt kender I hinanden? 🙂
Specifikationer og forsendelse
Vertellis måler 10 x 10 cm, så det er nemt at have med hvor som helst.
Antal spørgsmål: 46 spørgsmål delt i fire runder.
To ‘åbne’ kort, du kan bruge til dine egne spørgsmål.
Vertellis koster 150,- DKK inklusiv forsendelse – hvis du bestiller nu, kan du nå at have det Nytårsaften!