Kan man købe te, Not-For-Sale?

Ja, det kan man.

Mærkatet ‘Not For Sale Tea’ handler nemlig ikke kun om te, men om et projekt, som A.C. Perchs er en del af.

‘Not For Sale Tea’ er et blandt flere projekter, der alle er iværksat af den nordamerikanske hjælpeorganisation ‘Not For Sale’.

‘Not For Sale’s mission

‘Not For Sale’s mission er at afskaffe moderne slaveri. Og hvad er så egentlig moderne slaveri?

Måske betragter du slaveri som et fag fra historietimen, og du får straks billeder frem af mænd, kvinder og børn i lænker.

Og det er ret tæt på virkeligheden – bare uden lænker – for mange mennesker. Kvinder og børn, der må arbejde som sexslaver, analfabeter i Sydasien og etniske mindretal er blandt nogle af de mange ofre. Te-industrien er desværre også berørt…

Så hvad enten man vil det eller ej, er det virkelig svært helt at undgå at købe produkter, der kommer fra et område, hvor man udnytter mennesker.

Hvordan opererer ‘Not For Sale’

‘Not For Sale’ opererer på en god måde, synes jeg, ved at forsøge at finde frem til årsagerne til fattigdom. Og ikke bare komme med lappeløsninger…

De følger denne tre trins metode:

  1. Social påvirkning/blød indblanding
    ‘Not For Sale’ samarbejder med lokale eksperter, ledere og erhvervsfolk med at kortlægge de grundlæggende årsager til slaveri i den berørte region. ‘Not For Sale’ leverer mad, husly, uddannelse og sundhedsydelser til mennesker, der er ramt af moderne slaveri.
  2. Forskning og udvikling
    ‘Not For Sale’ undersøger den lokale økonomi ved at spørge, “Hvorfor er folk her ofre for slaveri? Hvad kan vi gøre for at skabe en bedre økonomi for dem”?
  3. Målbar investering
    ‘Not For Sale’ samarbejder med iværksættere, der vil opbygge økonomisk kapacitet til ‘Not For Sale’s projekter, og tilbageføre indtægter til ‘Not For Sale’.

‘Not For Sale’ projekter

Her ser du nogle af de projekter, hvor ‘Not For Sale’ er involveret. ‘Not For Sale’ har allerede hjulpet tusinder af mennesker videre til et liv med gode fremtidsudsigter. Samtidig med at de faktisk får et liv, et godt liv som du og jeg tager som en selvfølge.

‘Not For Sale’ hjælper nu:

  • gadedrenge i Hanoi,
  • udsatte børnehjemsbørn i Thailand,
  • marginaliserede unge mellem 18-24 i USA,
  • kvinder, der er ofre for trafficking,
  • fattige mennesker i Nepal

‘Not For Sale Tea’

‘Not For Sale Tea’ kommer ind i billedet sammen med de fattige mennesker i Nepal. For Nepal byder på de perfekte forhold med hensyn til at dyrke te.

A.C. Perch er tætte partnere til Not For Sale Tea sammen med ovennævnte ‘Not For Sale’ og den danske hjælpeorganisation Human Practice Foundation. De samarbejder om at etablere en teplantage i Solukumbu, som er en af Nepals fattigste egne. Denne teplantage vil blive fremtidens leverandør til ‘Not For Sale Tea’, så de lokale har et andet perspektiv på fremtiden udover sexarbejde, tvangsarbejde mv.

udklipTeplantagen vil samtidig blive dyrket økologisk, så det er et fremragende initiativ fra de to hjælpeorganisationer og A.C. Perch.

A.C. Perch har haft ‘Not For Sale Tea’ i ca. et halvt år, og jeg har luret på den lige siden, fordi jeg både er glad for Earl Grey te, men også fordi den minder os om, at vi skal være opmærksom på og hjælpe andre mennesker….

Læs mere om te projektet her

A.C. Perch har udvalgt tebladene til ‘Not For Sale’ te med omhu, og de donerer 100% af overskuddet til ‘Not For Sale’s hjælpearbejde.

Du kan købe teen her

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.