Sjove episoder fra kontoret
Har du fulgt med på min blog, ved du at jeg har været ansat på kontor i mange år. Jeg har derfor oplevet lidt af hvert, og heldigvis også noget, der afbrød de kedelige kontor rutiner.
Denne onsdag år 2001 skulle jeg bruge et password, og fik besked på at hente det hos den mandlige akademiker, kaldet Mike.
Jeg går hen til ham, og spørger hvad passwordet er til det pågældende system. Jeg fornemmer en vis modstand og jeg kan se, at han vrider og vender sig ved mit spørgsmål.
“Hvorfor skal du skal have det password”, spørger han så?
“Jeg skal bruge det i forbindelse med en opgave, jeg har fået af Dorte.”
Stadig fornemmer jeg stor modstand, og hans stemme bliver helt tynd og forlegen, da han endelig giver mig passwordet. Jeg undrer mig over, hvorfor jeg nærmest skal hive det ud af ham, men da jeg får passwordet, så kommer forklaringen på hans kvababelse.
“Passwordet er Lili06″, siger han så.”
I samme sekund går det op for mig, at passwordet handler om mig. Mit navn er jo Lili og passwordet fortæller så en historie om Mike og mig, som der ikke kom sex ud af, hahaha…
Til info virkede passwordet, og jeg må indrømme, at det siden har affødt meget latter, de gange jeg har fortalt andre om denne episode 🙂
René sover på kontoret
En varm eftermiddag fik jeg og nogle få andre kolleger en mail, der var noget anderledes end de mails, vi ellers plejede at få.
“Kom og se,” – stod der i mailen – “Jeg kan høre, at René sover.”
Afsenderen var Bitten, som var en sjov pige, især når hun fik hældt noget alkohol indenbors.
René og Bitten sad på samme kontor, og det var ikke noget, der huede Bitten. Men lokalefordelingen kunne ikke være anderledes lige på det tidspunkt.
Derfor var der sat en kæmpestor opslagstavle op mellem de to, så de ikke kunne se hinanden, selv om de sad front mod front 🙂 Et ganske mærkeligt skue!
Jeg listede selvfølgelig straks og helt stille ind på Bittens og Renés kontor, for det skulle jeg helt sikkert ikke gå glip af.
Og ganske rigtigt så havde René placeret en hovedpude op af væggen, og var langt væk i drømmeland efter hans ansigtsudtryk og den åbne mund at dømme 🙂
Isa afbryder i frokosten
Dagens højdepunkt var naturligvis altid frokosten, men ikke lige denne dag.
Mens jeg sad og spiste, kom Isa brasende ind på mit og Kittys kontor (ja, vi gad sjældent at gå i kantinen), og fortalte mig om en arbejdsopgave.
Jeg sagde så:
“Jeg sidder lige og spiser, kan det ikke vente?”
Det overhørte hun helt og aldeles, og forsatte sit foredrag. Nu er jeg så typen, der ikke lige glemmer sådan noget. Og jeg var ikke rasende, men følte mig sindssygt irriteret.
Derfor måtte hun jo selv prøve mosten, tænkte jeg.
Og ugen efter var det mig en stor fornøjelse at spørge hende om en arbejdsopgave samtidig med at agurkemadden var lige ved at ryge ud af munden på hende.
Hun kommenterede det aldrig…. men jeg synes at det var på sin plads!! 🙂