Episode 1: Endnu en kedelig eftermiddag på kontoret
Lige indtil Piv (HK’er ligesom jeg) kom ind og blandede sig i mit arbejde.
Situationen var den, at jeg sad og lavede branchekoder.
En aktivitet, der handlede om at sidde med en blanket fra et firma, hvorpå firmaet havde beskrevet sin vigtigste aktivitet. Ikke sindssygt spændende, men da bestemt en af de mere ‘sjove’ opgaver i kontoret.
Mit job bestod så i at finde den branchekode, der bedst kunne beskrive firmaets aktivitet.
Efter at have vurderet dette, skulle jeg så notere den nye branchekode i systemet. Job done og videre til næste blanket.
Afslutningsvist satte jeg altid dato og initialer på blanketten, så man kunne se, at det var færdigbehandlet.
Og her kommer Piv ind i billedet
Ud af øjenkrogen så jeg pludselig Piv bevæge sig ind på mit kontor og stille sig ret over for mig. Hun sagde så i et ret kommanderende tonefald:
“Du skal ikke sidde og bruge tid på at sætte navn og dato på blanketten.”
Underforstået at det da virkelig var for åndssvagt og ubegavet at sidde og spilde tid på at sætte sine kruseduller på blanketten, også selvom det kun tog et sted mellem 5 – 10 sekunder…
Og det var udelukkende derfor, hun kom ind på mit kontor. Kun for at fortælle mig det.
Jeg stirrede vantro på hende…. Hvem havde givet hende bemyndigelse til det?
Og hvad f….. ragede det egentlig også hende?
“Hvorfor blander du dig i det, din skeløjede abe,” tænkte jeg :-), men sagde i stedet helt fredsommeligt:
“Nå, ok det har vi da ellers altid gjort.”
“Det er ikke nødvendigt,” sagde Piv koldt og forlod mit kontor lige efter.
Jeg sad helt paf efterfølgende… og denne oplevelse står stadig i ret klar erindring.
Episode 2: Receptionen
Martin havde inviteret til reception og havde i invitationen skrevet at alle var velkomne, også de kolleger han ikke havde set i lang tid.
Jeg kan huske at jeg på en eller anden måde følte, at ‘de kolleger han ikke havde set i lang tid’, var rettet mod mig.
Hvorfor hans ord gav genlyd hos mig, ved jeg ikke, men det var en rimelig stærk følelse. Og jeg havde egentlig altid været tiltrukket af ham.
Men ikke snakket med ham i over 15 år. Jeg havde dog ind imellem fornøjelsen af at møde ham på gangene og til enkelte fester.
Som elever husker jeg at vi kyssede lidt, men vi havde begge to en anden på det tidspunkt.
Jeg var ikke så vild med receptioner
Så jeg blev siddende på min plads, mens receptionen var i gang, selvom jeg faktisk gerne ville have snakket med ham igen.
Da receptionen var slut, mærkede jeg et væld af følelser strømme imod mig… Og de var sandelig ikke positive, men emmede af intens vrede og skuffelse.
Hvorfor kunne jeg pludselig mærke den slags følelser så kraftigt? Og hvorfor var jeg 100% sikker på, at det havde noget med den reception at gøre?
Jeg havde jo hverken talt med Martin eller set ham for nylig……
Forklaringen er:
Jeg kan åbenbart mærke stærke følelser fra andre (også selvom personen befinder sig langt væk fra mig), men ovenstående episode var første gang i mit liv, hvor jeg mærkede det så kraftigt.
Siden da har der været andre oplevelser, og jeg har derfor forstået, at det er en særlig evne, jeg har. Som jeg nu også tror, at mange andre er i besiddelse af…. uden helt at vedkende sig det.
Jeg fik aldrig lejlighed til at snakke så meget med Martin efterfølgende, men måske der kommer en dag, hvor man kunne møde sine gamle kolleger igen…. 😘
Episode 3: Firmafesten
Firmafesten var i gang, og denne her gut satsede på noget hurtig ‘gang i den’.
I hvert fald fik jeg tilbudet om at gå med ud på toilettet, og så kunne vi da nemt få meget mere ud af den fest.
Jeg fik fortalt, hvad jeg mente om det udelukkende via øjenkontakt, og så blev den ide lukket.
Efterfølgende tænkte jeg, som nok alle kvinder på et eller andet tidspunkt har tænkt:
“Ser jeg billig ud eller virker på anden måde som en, man kan behandle så respektløst?”
De følgende dage fik jeg bearbejdet ovenstående følelser ved at tale med andre kolleger om hændelsen, men gik aldrig videre med det til ledelsen.
Det havde jeg måske overvejet i dag…