På denne dag i dit liv
tror jeg, at Universet vil have, at du skal vide …
… at hvis du ser dig selv som rig, så er det det, du vil opleve.
Hvis du ser dig selv som en person, der knokler, så er det præcis det, du vil opleve…
Lev den virkelighed, du ønsker at opleve, begynd nu/i dag/i dette sekund….
Ikke kun at se dig selv som rig, men også at handle derefter;
Du kan gøre det på mange forskellige måder,
Universet er ligeglad med hvordan. Det er energien
bag, der tæller, ikke størrelsen. Så gå videre.
Giv nogle penge væk i dag. Køb noget specielt.
Handl som om du lever i overflod i dag.
Universet vil vide, at du gør det ❤️
Jeg har altid levet sådan
Mere eller mindre… Jeg har næsten ingen stopklods, hvis jeg vil have noget…
Jeg var engang til foredrag hos clairvoyant Jette Harthimmer, der fortalte en meget inspirerende historie om, at hendes intuition havde vist hende, at hun skulle have bil.
Det kunne hun slet ikke forstå, da hun er en yderst miljøbevidst person, men samtidig vidste hun også, at hendes intuition ikke tog fejl. Det Jette selvfølgelig også blev nysgerrig på, var at finde ud af, hvorfor i alverden hendes intuition havde peget på en bil.
Købte en GPS til at starte med
Jette købte en GPS, og så startede jagten på en bil.
Besøg hos diverse bilforhandlere gav Jette en ide om, hvilken bil det skulle være.
Derudover er det interessant at bemærke, at Jette faktisk IKKE havde råd til en bil, men da Jette er typen, der altid stoler på sin intuition, forsatte hun ‘jagten’.
Jette gik til sagen på en frisk og frejdig måde:
“Jeg har denne her GPS, kan du vise mig en miljøvenlig bil?”
De fleste bilforhandlere var ‘friske’ og synes, at det var sjovt, at Jette havde startet sin biljagt med en GPS 🙂 Enkelte rystede dog på hovedet af Jette… og spurgte måbende, hvorfor hun ikke var startet med bilen først…
Jette vandt pengene til en bil
Efter besøg hos flere bilforhandlere trillede der pludselig et større beløb ind på Jettes bankkonto.
Jette havde vundet omtrent samme beløb, som hendes nye bil ville komme til at koste.
Under det spændende foredrag, havde Jette også fortalt, at hun spillede Lotto, men kun to rækker om ugen.
Jette blev ét med bilen
Og nu til Jettes intuition. Hvorfor skulle Jette have bil?
Svaret er, at Jette oplevede, at hun blev ét med bilen, det vil sige at Jette gled ind i enheden, og blev ét med det hele, alt hvad der er.
Det svarer til ingen modstand og accept af det, der er. Hvorfor er det godt?
Modstand betyder, at du risikerer at tiltrække mere modstand…. accept at du har tillid til Universet.
PS. Jeg kunne derudover forstå på Jette, at hun ret tit vandt i Lotto (ikke millionbeløb, men pænt store og små beløb jævnligt), så for dig der tror på ‘Law of Attraction’:
“Hold dine ‘penge’-kanaler åbne ved blot at spille med for et ganske lille beløb hver uge. Det er jeg selv begyndt på.”