Parasailing ved Oba strand, Alanya
I mange år har jeg gerne villet paraglide eller parasaile…. Men aldrig lige haft muligheden…
Min veninde Lenette har så ganske belejligt købt lejlighed i Alanya, Tyrkiet og fra hendes altan, kan hun se alle de farvestrålende ‘faldskærme’, der dukker op ud over havet.
Så nu havde hun selv fået lyst til at komme op i en ‘faldskærm’ og dingle, og jeg må sige, at jeg var mere end forbløffet over at en kvinde med højdeskræk, kunne have de ønsker…. Men jeg synes at det var fedt, at hun ville prøve parasailing og med hendes hjælp skulle det nok lykkes for både mig og hende at komme i luften.
Derfor ville jeg ikke fortælle hende, at jeg da egentlig selv var temmelig nervøs over vores forehavende…
For nu var det nu – vi stod på stranden i fuld gang med at betale for vores parasailing. Beslutningen var taget og der var ingen vej tilbage….
Det kostede 45 euro for to personer tilsammen. Altså ca. 170 kr. pr. hoved.
På billedet kan du se, hvordan det foregår.
Du får redningsvest på, og noget seleudstyr, og så skal du bare sætte dig og vente på klartegn fra gutterne på speedbåden.
Pigen på billedet ovenfor er ved at lette – og efterhånden som speedbåden sætter mere og mere fart på, ryger hun langsomt op i luften ♥
Som du kan se på næste billede, lykkedes det også for os…
Vi er oppe og flyve
Vi hænger under faldskærmen og ligner en lille bitte prik på himlen.
Det er en virkelig fed oplevelse… og turen føles uendelig meget længere end de 10 minutter, den tager.
Udsigten bliver ikke bedre derfra… Jeg skal helt sikkert prøve igen..
Det specielle og gode ved parasailing er, at du når at vænne dig til højden, for du stiger langsomt til vejrs.
Jeg ved ikke, om du kan forestille dig, hvor højt vi er oppe i forhold til speedbåden nedenunder?
Selv gættede vi dagen før på 20 – 30 metre…. men faktum er at vi svævede ca. 120 metre fra speedbåden.
Det var nok derfor, at Lenette ikke sagde et muk.
Vores bedrift blev optaget på video af en ung fyr i tyverne, der sad i et telt på stranden. Han var virkelig smuk. Store brune øjne, et charmerende smil og ægte nærvær lyste ud ham.
Jeg spurgte, om han havde prøvet at parasaile?
“Masser af gange,” var hans svar. “Helt tilbage fra mit sjette år.”
“Er du aldrig bange, når du hænger i luften?”, blev mit næste spørgsmål.
“Næh, hvad er det værste, der kan ske? Jeg kan dø…,” sagde han med et skuldertræk.
Han ville giftes og ha’ børn
Mens vi ventede på videoen, fortalte vores smukke tyrkiske ven, at han kendte en svensk pige. Han ville både giftes og have børn med hende, men hun var utroligt jaloux, sagde han. Det bekymrede ham meget og han nævnte det flere gange.
Hun ville have ham til Sverige, og han ville blive, hvor han var. For han ville ikke op til både kulde og en fremmed kultur.
Vi nåede på de fem minutter faktisk at føle, at vi kendte ham. Det er så dejligt med tyrkere, at de hurtigt går over til at snakke om væsentlige emner. Virkelig en ting, jeg godt kan lide. For jeg har det indimellem svært med smalltalk…
Synes det er meget nemmere at tale om følelser, liv og død og den slags tunge problemstillinger…
Han trykkede min hånd varmt med begge hænder, da vi forlod stedet. Jeg håber virkelig, at tingene lykkes for ham ❤️
Te i Tyrkiet
Vi fik selvfølgelig smagt den tyrkiske te, både før og efter parasailing 🙂
Tyrkisk te kommer fra teplanten ‘Camellia Sinensis’ og er af ‘egen’ avl fra området Rize, der ligger ca. 100 km. nordøst for Ankara. Teen bliver dyrket uden pesticider og kemikalier. Højst overraskende har jeg læst, at Tyrkiet er den 6. største producent af te i verden.
Tyrkisk te blev populært i det 20. århundrede, da kaffe blev meget dyrt efter første verdenskrig.
Mustafa Kemal Ataturk (grundlægger af det moderne Tyrkiet og præsident 1923 – 1938) opfordrede derfor folk til at drikke te, da det var billigere og mere bæredygtigt end at importere kaffe.
Sådan røg kaffen ud, og teen ind. Og det er te, du bliver budt på, hvis du besøger en tyrkisk familie privat.
En tyrker drikker gennemsnitligt 2,5 kilo te pr. ps. om året.
Når du får den serveret, er det med to styks sukkerknald. Jeg drikker den uden, men Lenette synes, at den smager fantastisk med sukker i.
Hvordan brygger man tyrkisk te?
Tyrkisk te brygges i en tepotte kaldet ‘Çaydanlik’. Det er en dobbeltkande, som den du ser her på billedet.
Den nederste del af kanden, koger du vandet i.
Den øverste del af kanden indeholder den tyrkiske te, og fungerer som låg til den nederste kande, samtidig med at øverste kande bliver varmet op (forvarmet).
Når vandet er kogende, tager du den øverste kande af, og hælder det kogende vand i. Og så er der te.
Uanset hvem du er, sig aldrig nej til et glas tyrkisk te, da det kan virke uhøfligt..
Her til sidst et par stemningsbilleder 😉