At brokke sig eller pointere visse forhold
Jeg har et virkelig godt eksempel fra min hverdag i en stor offentlig institution 🙂
5 dage om ugen får jeg og en masse andre offentligt ansatte leveret frokost fra Madhytten. Grundet corona situationen henter vi mad fra en udleveringsstation, og går derefter tilbage til vores respektive pladser for at indtage frokosten der.
Kvaliteten af maden er voldsomt svingende, og al det plastik maden serveres i, har irriteret mig grusomt. Madhytten tager ikke emballagen retur, og der er selvfølgelig heller ingen mulighed for at smide plastik til genbrug, der hvor jeg arbejder.
Det fik mig til at sende nedenstående mail til den ansvarlige.
25.05.2021 13:21 skriver jeg til indkøbschefen:
“Jeg vil høre om muligheden for at tilkøbe økologisk frokost dvs. skifte Madhytten ud med en anden leverandør. Jeg og flere andre betaler gerne det ekstra. En anden ting er al det plastik, som os der køber frokost ordningen via Madhytten, dagligt må smide ud… Er der mulighed for at få opstillet nogle plastik containere eller det kunne være en mulighed at skifte frokostleverandør? Jeg synes at staten bør gå forrest på disse områder :-)”
25.05.2021 13:27 svarer indkøbschef H. Nielsen:
“Som tiden er lige nu, er det den mulighed, vi kan tilbyde. Efter sommerferien kan vi forhåbentligt gå over til buffet og almindeligt service. Men indtil da forbliver ordningen, som den er. Med mindre der er sket noget den seneste tid, som jeg ikke er klar over, er plastik erstattet med pap. /H. Nielsen”
25.05.2021 13:34 skriver jeg:
“Tak for svaret. Emballagen er ikke af pap, men desværre af plastik.”
25.05.2021 13:51 svarer H. Nielsen:
“Det undersøger jeg grunden til.”
25.05.2021 13:54 skriver jeg:
“Tak for det.”
26.05.2021 09:20 skriver jeg igen, opildnet af H. Nielsens imødekommenhed dagen før:
“Her er nogle forslag til anden frokostleverandør: Aamans.dk eller Meyers.dk. Begge virksomheder har fokus på økologi, og Meyers tager endvidere emballage retur.”
26.05.2021 09:27 svarer H. Nielsen:
“Det skal du ikke bruge tid på, du må have rigeligt at se til i forvejen.”
Slask – end of conversation – der fik jeg vist lige en ‘flad’ i overført betydning. Og ingen tvivl om at jeg har irriteret ham….
Men to dage efter
Fik alle en mail om at der var ændringer i forbindelse med udleveringen af frokost. Og at frokosten fremover ville blive leveret på en tallerken.
Bingo, siger jeg bare 👍👍👍
Mission completed… Næsten.. At maden skal være økologisk er for mig også en selvfølge ❤️ Men det bliver vist en hårdere kamp??!
End of story
Never give up. Lige meget hvad det drejer sig om…
Kæmp for det du tror på. Det er aldrig forgæves….. og under alle omstændigheder planter du et frø.
Og om ikke andet, så har du også gjort noget for sagen 👏
Hellere jokke i spinaten, end slet ikke at jokke.