Sjovt nok har jeg altid skilt mig ud
Og det har aldrig været mit ønske, tværtimod!!! Jeg hader faktisk at skille mig ud…. og kommer nok aldrig til at elske det…
Allerede i folkeskolen følte jeg, at jeg skilte mig ud, fordi jeg som barn var så utroligt genert. Det var virkelig en hæmsko for mig, og jeg var ked af at gå i skole hver dag.
Problemet ville have været mindre, hvis der havde været flere stille piger i min klasse i folkeskolen…
Men nej, dem var der ingen af – kun en enkelt anden pige skilte sig ud, fordi hun var Jehovas Vidner…
Jeg blev dog ikke mobbet – gudskelov – men så nærmere til fra sidelinjen, når alle de ‘spændende’ extroverte børn hyggede sig 😘
I min familie skilte jeg mig også ud
Da jeg blev 13 år, fik jeg pludselig en idé om at jeg skulle være vegetar. Jeg aner ikke, hvor det kom fra, for alle i min familie var kødspisere.
Dog har jeg altid haft et stort ‘dyre’ hjerte. Men i hvert fald resulterede det i, at jeg i ca. 2 – 3 år var vegetar, til stor undren for resten af familien. Da jeg var fars ‘kæledægge’, og af den grund havde ‘høj’ status, blev det fuldt ud accepteret, dog ikke integreret i resten af familien.
Da jeg blev 16 år, og begyndte i gymnasiet, fik jeg helt andre interesser, og alle tanker om sund vegetarmad m.m. gled langsomt ud.
I gymnasieklassen var vi hele tre stille piger, som jeg naturligvis blev gode venner med og stadig har kontakt med/ser den dag i dag 😀
Jeg blev selvfølgelig vegetar igen
Og sikke et besvær, det er og har været. Altid at skulle slæbe sit eget mad med, og i forbindelse med familie- og især svigerfamiliebesøg være ‘den mærkelige vegetar, der udover at være mærkelig også var til besvær’.
Nå, men nu er det ikke fordi at jeg skal høste medlidenhed fra nogle…. det er mere et tilbageblik på mit liv og nogle af de følelser, der har været ind over.
Et kæmpe plus er nu, at to af døtrene i svigerfamilien er blevet vegetarer, så juleaften 2019 (for første gang i adskillige år) behøvede jeg ikke at tænke på mad, for der blev også serveret nøddesteg.
Jeg skilte mig også ud på min arbejdsplads
Ikke bare med maden, men også i forhold til de fleste af mine kolleger, der tilsyneladende elskede deres arbejdsplads.
“Find dog noget andet”, lød det surt fra en af mine kolleger, når jeg luftede mine synspunkter….
Jeg havde gennem mange år haft det sådan, at jeg følte mig ‘fastlåst’ i mit liv og jeg hadede at gå på arbejde hver evig eneste dag.
Arbejdet var rutinepræget, og jeg følte faktisk at næsten hele mit liv gik med at være et sted, som jeg synes var totalt uinspirerende.
Fortæl mig gerne, hvordan du skiller dig ud
Hvis du tør!
Jeg har altid følt, at jeg skilte mig ud på den rigtig UFEDE måde…..
Men det vil komme til at ændre sig… det kan jeg mærke.
Og det er helt sikkert en del af min karma 😘❤️