Den pause corona gav os alle
Og jeg tænker, at jeg personligt har meget at takke corona for også selvom det har været et stort irritationsmoment og samtidig forfærdeligt for de personer, der har været hårdt ramt af det.
For det første betød corona for mig og for mange andre mennesker, at de igen fik job efter at have været vurderet for gamle, for mærkelige, for grimme, for langsomme eller ‘i for lang tid uden job, og derfor må der være noget i vejen med dig’… osv. osv…. forsæt selv 🙂
Og for det andet betød corona en tid til at reflektere mere og dybere over livet, og ikke bare forsætte bevidstløst i samme spor, hvis man faktisk hader sit liv. Som jeg selv gjorde i en lang årrække, fordi jeg fik for meget af det samme…. og ja kort sagt for lidt variation i mit liv.
Nu hvor jeg så er kontraktansat hos Moment, betyder det at jeg kan se en ende på det, og det betyder alverden for mig. Plus det faktum at jeg har dagpengeret igen om ca. ½ år. Fantastisk 🙂
Min drøm og mit mål er stadig at kunne leve af egne projekter, og jeg er heldigvis typen, der ikke giver så let op.
Hjemmearbejde 4 dage om ugen
Ja, det er rigeligt for mig at være sammen med mine kolleger en gang om ugen.
De er søde, sjove og inspirerende, men mit sociale gen bliver hurtigt mæt, så jeg håber og beder til et højt smittetal nogle måneder endnu.
Kun på den måde kan jeg få hjemmearbejde, som det ser ud nu med den kontrakt, vi har med Moment. Lige for tiden er jeg kun fysisk til stede på arbejdspladsen en gang om ugen, grundet Omikron, der giver os mulighed for over 50% hjemmearbejde pr. uge. Og det er jeg sindssygt glad for.
Hjemmearbejde gør det muligt for mig ikke at hade mit liv…
At min deal hos Downtown har fået en ende
I december måned oprettede jeg en deal hos Downtown for at tiltrække flere kunder til mit virke som numerolog.
Det lykkedes og jeg er glad for ikke at have solgt flere end 45 deals, for det betød hårdt arbejde hele januar måned med meget lidt fritid.
Dealen gik ud på at lave en numerologisk tolkning ud fra navn og fødselsdato eller du kunne vælge udelukkende at få din årstalsrække. Årstalsrækken fortæller i grove træk, hvad du kan forvente dig af et givet år. Min egen erfaring er, at årstalsrækken er skræmmende præcis.
Jeg overvejer så lidt at lave en deal mere, der skal tilbyde navneskift til halv pris. Downtown er en genial måde at lave markedsføring på samtidig med at både du og Downtown tjener penge på det.
For jeg må indrømme at jeg ellers ikke har mange kunder i biksen…. og da slet ikke kunder til navneskift.
Hvilket undrer mig meget. Vil folk virkelig ikke skifte navn hos mig til en pris af bare 4.595,- kr.? 😂
Aarstiderne i Classensgade
Her kan du fx købe to løg eller een gulerod. Ja, du behøver ikke at købe en hel pose, der når at komme til at ligge og rådne op…
Jeg elsker at handle på den måde, og få en masse nye spændende varer med hjem. Fx er jeg blevet utrolig glad for Aarstidernes egne fermenterede produkter som kimchi, ananaskraut, surkål lavet på spidskål og meget andet, som ikke fås i almindelige supermarkeder.
Du kan også få små smagsgivere/smagsprøver til dine ris, pasta og kartofler til 15 kr. Her ses fx tomatrelish, som smager virkelig godt.
Indimellem er der også gratis mad, hvis noget ikke er salgbart eller ved at udløbe. Chili får du fx gratis lige pt., da Aarstiderne ikke kan sælge det, som de siger.
Derudover er der også café, hvor du kan købe te, kaffe, sandwich, små måltider o.l.
Og så er alt jo økologisk hos Aarstiderne ❤️
And just like that
Slutter min indlæg her.
Men jeg ser naturligvis også Sex & The City’s efterfølger ‘And just like that’, idet det altid er interessant at se om der er noget genkendeligt fra ens eget liv, selvom mit og overklasseløgenes liv ikke er direkte sammenligneligt.
Jeg betragter ‘And just like that’ som god underholdning, og kan slet ikke forstå at folk gider hidse sig op over at fx Big døde eller at Samantha ikke er med mere.
Derimod irriterer det mig, at pigerne fremstilles som aldrende personer med fysiske skavanker – altså når man ‘kun’ er i 50’erne, har man normalt ikke problemer med at rejse sig fra et bord (som en af scenerne skildrer).
Bortset fra det så er der flere ting jeg genkender fra eget liv. For eksempel det med at forsøge at få sig en karriere, hvorefter man 20 år senere, faktisk konstaterer at man hader sit liv, og måske kun gjorde, hvad man gjorde på grund af prestige, samfundets og ‘egne’ forventninger til at ‘man skulle blive til noget’. Selv blev jeg egentlig aldrig rigtigt til noget… 😉
Sjovt er det også at følge Miranda og hendes forelskelse i den karismatiske kvinde Che. For hvor fører det Miranda hen?
Og hvad ender det med?
Dette indlæg ender i hvert fald nu.
Søndagskagen skal hentes og teen brygges. God søndag til alle 😍❤️