Jeg ville virkelig ønske, at folk ikke overdrev så meget

Samaria kløften på Kreta

Den smalle passage i Samaria kløften

Forestil dig, at du skal gå Samaria kløften på 18 km. og du får at vide, at det tager cirka 3 timer.

Så tager du selvfølgelig proviant og vand med til 3 timer.

Forestil dig så også, at du er 6 timer om turen og at det faktisk er det mest almindelige (nettet siger 5-7 timer), hvis du også holder pauser, tager billeder m.m.

Ja, dette scenarie havnede vi i

Da vi besøgte Kreta i 2011. Vi havde besøgt Kreta mange gange, men aldrig taget os sammen til at gå den kendte og velbesøgte Samaria kløft. Nu skulle det være.

Efter at være blevet vækket ubehageligt tidligt om morgenen, blev vi samlet op af en bus fra hovedgaden i Paleochora (den sydlige del af Kreta) med kurs mod Samaria kløften.

Nedstigning til Samaria kløften på 18 km.

Og nedstigningen til kløften begyndte.

Da vi havde gået lidt over 3 timer, opdagede vi til vores store forfærdelse, at vores vandflasker var næsten tomme….

Vi kiggede spørgende på hinanden, havde vi taget for lidt vand med?!…

Nej, vi havde jo netop haft vand nok til lidt over 3 timers vandring i varmt vejr.

Vi var målløse…. Og bekymrede.

Intet vand og ingen civilisation i sigte.

Så langsomt havde vi da heller ikke gået, og kort sagt så fattede vi ikke en bjælde af, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at gå turen på så kort tid som 3 timer.

Heldigvis var kløften fyldt med mennesker, der sikkert kunne give os lidt af deres vand, men det var virkelig en dårlig situation at havne i!

Vandposter og flodvand 

Flodvandet i Samaria kløften var så rent, at vi helt problemfrit kunne drikke af det

Der var heldigvis nogle vandposter undervejs, men meget langt imellem dem. Og selvfølgelig var der ikke nogen i nærheden, nu hvor vi havde gevaldigt brug for dem.

Til alt held ‘dukkede en flod op’ efter et stykke tid og vi diskuterede kort, om vi turde drikke flodvand.

Det gav lidt sig selv, for vi havde egentlig ikke noget valg, da det selvsagt er ret varmt på Kreta…

Flodvandet smagte fantastisk og var heldigvis så rent, at man bare kunne drikke det. Problem solved.

Men tænk nu hvis man skulle have tigget andre om vand på turen….

Vi var kun halvvejs af Samaria kløften

Undervejs i den smukke Samaria kløft

Det var en mærkelig situation, vi var i, for vi troede jo – da vi havde gået i de 3 timer, vi havde fået at vide at turen tog – at vi nærmede os en afslutning og ikke mindst en café.

Men den eneste café vi så, var den vi forestillede os mentalt…. mens vi hele tiden kiggede ned, og trådte på den ene sten efter den anden.

Vi følte virkelig, at vi efterhånden havde gået i evigheder…. og drømte bare om at sidde ned og få et eller andet lækkert.

Efter ca. 4 timer spurgte vi så nogle af de andre Samaria gængere, hvor langt der mon var endnu…

Svaret var, at der stadig var et par timers vandring og Mogens så nu mere opgivende ud end nogensinde før.

Ikke fordi han havde problemer med at gå, men han har ikke samme forhold til vandreture, som jeg har.

Jeg elsker det, det gør han ikke.

Vi nåede endelig i mål

Lettelsen var derfor stor, da vi omtrent 6,5 time efter start endelig øjnede en cafe, og muligheden for at få et glas friskpresset appelsinsaft.

Det havde ikke været nogen udpræget fornøjelse den gåtur, det ville være synd at sige.

Forskellen på at gå 3 og 6 timer er ret stor, og havde vi vidst det på forhånd, var vi nok ikke kommet af sted.

Plus det faktum at jeg 100% aldrig ville have fået Mogens med, hvis han havde vidst at han skulle gå i over 6 timer 🙂

Jeg tror, at Mogens bandede mig langt væk efter den tur, men han sagde ikke noget.

Aner dog et noget bebrejdende blik på billedet af Mogens, hvor vi netop har sat os og nyder vores velfortjente juice.

Anbefaler alligevel Samaria kløften

Får du muligheden for at gå turen i den smukke Samaria kløft, så gør det endelig. Det er en helt uforglemmelig tur trods alt.

Men er du ikke i gå-form, så regn med MEGET ømme ben og at du nærmest ikke kan gå normalt i cirka 4 dage derefter.

Det var også et helvede for os at komme op og ned af trapper de efterfølgende dage og naturligvis boede vi på et hyggeligt pensionat med en hulens masse trapper og ingen elevator….

Og hvad kan man så lære af dette?

Undersøg altid tingene selv! Og lyt til intuitionen, der jo altid har ‘ret’.

Den eneste gode ting ved overdrivelsen var, at jeg nok kun fik Mogens med, fordi han troede, at det var en 3 timers tur 😉

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.