Kanalisering: få en støttende, personlig og vigtig besked fra den anden side

Selv fik jeg en besked fra Lysets engel

Og ja, hvis du har været i tvivl om, hvorvidt engle overhovedet eksisterer?

Så kan du rent faktisk møde kvinden, der kanaliserer og åbenbarer den usynlige verden, hvor engle holder til…

Kvinden hedder Grete og bor i Valby, hvor hun også afholder sine kanaliseringer.

Livet er 

‘Livet er’, er navnet på Gretes hjemmeside, hvor du udover at kunne blive healet også kan deltage i kanaliserings- og meditationsaftener, blive ført tilbage til tidligere liv med mere.

Grete har kanaliseret i mange år, og hun er et virkelig sympatisk og hjertevarmt menneske.

Kanaliseringerne foregår een gang om måneden, nogle gange to, alt efter ‘behov’.

Kanalisering, hvad er det egentlig?

Kanalisering er beskeder fra højere bevidstheder i universet, som arbejder fra et multidimensionalt plan.

Kanalisering foregår på den måde, at Grete tager kontakt til åndelige vejledere, engle og guider, og beder dem om at komme med budskaber til os.

Beskederne som modtages er altid fyldt kærlighed, og med et dybfølt ønske om at hjælpe os til at leve et liv i mere lys og glæde.

Grete starter seancen med en fælles meditation

Hun fører os alle til 12. dimension for at få kanaliserede budskaber til gruppen som helhed. Vi er altid maks. 8 – 9 personer i den lille gruppe.

Budskaberne til gruppen handler meget om, hvor menneskeheden er på vej hen.

Sidst jeg deltog (det var i torsdags) fik vi som gruppe at vide at mange af os i denne inkarnation har valgt lidelsens vej… men at der nu var meget lysere tider på vej til os.

Det ser måske ikke sådan ud, og slet ikke når man kigger på forholdene på kloden, men alt skulle angiveligt gå den rigtige vej.

Efter den fælles meditation og pausen

Grete er i gang med en personlig og skræddersyet kanalisering.

Stiller Grete sig op foran hver enkelt og kanaliserer en besked specifikt til dig.

De individuelle budskaber er de mest interessante.

Naturligvis 🙂

Det budskab og den meddelelse, du får, vil være det, du har mest brug for at høre lige nu.

Grete holder til her:

Tid & sted

Det plejer at være om torsdagen fra kl. 18.30 – 20.30 en til to gange om måneden. Pris 150,- kr.

Adressen er Hestehaven 5, 2tv, 2500 Valby.

Grete serverer frisklavet te, mandler, chokolade og andet knas i pausen, der varer cirka 20 minutter.

Alle er i øvrigt velkomne, og jeg har set alle aldre og alle køn ( selvom jeg mener, at der kun er to køn 😀 )

Læs i øvrigt meget mere her!

Mit 1. personlige budskab fra Lysets engel

‘Der skal langt mere lys ind i dit liv og det kommer der meget mere af – bare vent og se’.

Det var hovedbudskabet i den 2 – 3 minutter lange kanalisering fra Grete til mig på denne her første aften i gruppen.

Lysets engel kommer tit igennem, har jeg senere erfaret, så ovenstående budskab er ret ‘almindeligt’.

Men det næste budskab jeg fik en måned senere, var meget specielt, og de andre i gruppen spurgte mig også, om jeg havde nogen ide om, hvad det handlede om.

Mit 2. personlige budskab fra Uranus

‘Vi (en feminin energi fra planeten Uranus) har længe ventet på vores samarbejde, og ventet på, at du skulle være klar. Du har haft nogle jordiske ting, du skulle rydde op i, blandt andet fra tidligere liv, men nu er du klar. Vi vil langsomt begynde at skrue op for vores energi/samarbejde og med tiden vil du finde ud af, hvad det handler om. Vi (den feminine energi fra planeten Uranus) glæder os.’

I skrivende stund har jeg stadig ikke fundet ud af, hvad dette samarbejde skal handle om, og det forvirrer mig stadig. Jeg må sige, at det er et ret specielt budskab, og Grete kendte slet ikke den energi, og hun har ellers kanaliseret i mange år….’

Så til dig, der læser med – kom og prøv det – det er en dejlig og berigende aften, hvor du bliver mødt præcis, som du er.

Og måske får du et helt fantastisk budskab med hjem ❤️✨🙏🏻

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.