Mine planer for april måned – brug som inspirationskilde

Så blev det april måned, og det er som regel altid en måned, der byder på et frisk pust, forandringer og nyheder. Og hvorfor nu det?

Numerologisk set er april en 4’er måned, og da 4 tallet står for overraskelser, pludselige hændelser og omvæltninger, ja så sker der som oftest noget nyt i dit liv omkring april måned.

For mit eget vedkommende skete der jo det skelsættende for to år siden, at jeg pludselig kom i fuldtidsjob igen efter 5 år som 100% livsnyder. Jeg må så sige, at det egentlig var meget sjovt at skulle på arbejde igen, men desværre blev det hurtigt rutine.

Nye udfordringer ville derfor være velkomne i mit liv nu….

Eller en ordentlig røvfuld penge, selvom statistikken siger, at folk der vinder store beløb i Lotte ikke holder op med at arbejde. Det kan jeg til gengæld garantere, at jeg gør 😁

Selv har jeg altid drømt om at kunne ‘arbejde’ mere projekt- og temaorienteret eller bare slet ikke arbejde….

Så kære Univers, er det ikke snart min tur til at vinde i Lotto?

Mine planer i april

  1. Copenhagen Sakura Festival 2023

    Copenhagen Sakura Festival den 22. og 23. april (du kan lige nå det)

  2. Besøg hos Cisternerne i Søndermarken, der har en ny spændende udstilling ‘kørende’
  3. Ligeledes Arken, hvor du også altid kan få en lækker, vegansk frokost ( Se billede af min frokost fra Arken; grund nok til at komme 🙂 )
  4. Se filmen ‘Den der lever stille’ af Leonora Christina Skov (filmen er dog meget anderledes end bogen, har jeg hørt)
  5. Labyrinten i Gilleleje

    Invitere eventpigerne til quiz og labyrint i Gilleleje, ny sjov ide og helt oplagt som event. Gilleleje Labyrinten er en såkaldt quizlabyrint, hvor man kan quizze sig vej gennem labyrintens grønne stier af pil, løvtræer, buske, blomster og grantræer. Fed ide, synes jeg.

  6. Se de smukke kirsebærtræer springe ud
  7. Spille mere skak (vi er heldigvis jævnbyrdige her i huset, så vi vinder sådan cirka lige meget hver, hvilket jo er helt perfekt)
  8. Klangbad i Bispebjerg sammen med Estel (ret dyrt 475,- kr. så håber virkelig, at det er alle pengene værd). Klangbade skulle efter sigende hjælpe kroppens nervesystem ned i gear, så du bliver bedre til at bevare roen og tankestilheden. Samtidig skulle det kunne løfte bevidstheden op i et nyt og lettere ‘vibrerende’ niveau, som er gavnligt i forhold til livets mange områder. Klangbad giver dig derudover tid og rum til at praktisere meditation, som jeg aldrig får taget mig sammen til trods min viden om, hvor ufatteligt sundt det er.
  9. Høre flere podcast af Dennis Søndergaard, som er fantastiske, fordi du får helt nye perspektiver på dit liv. (Dennis Søndergaard kanaliserer bevidsthedsgrupper fra den anden side, som du kan bruge både oplysende eller som rådgivning. Lyt fx til denne podcast, der har titlen ‘Vil alle komme til at opleve, den store romantiske kærlighed i deres liv?’)
  10. Skrive flere blogindlæg

Rigtig god søndag til alle, der kommer forbi her ❤️

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.