Besøg hos Lenette
Solen skinner og vi sidder på Lenettes miniature altan. Der er lige plads til to stole – udsigten er fed – man kan se langt ud over en masse villahuse og træer 🙂
Jeg er i gang med at fortælle Lenette om navneskift og numerologi. Hvad det handler om. Hvad det indebærer. Ja, at man faktisk kan tage navneskift, hvis man ikke er tilfreds med livet. Og på den måde ændre sin skæbne, tiltrække den optimale kærlighedspartner, få en sund økonomi, og i det hele taget være meget mere heldig i livet osv. osv.
Lenette kigger meget skeptisk på mig og udbryder så lige så syrligt som en sur citron:
‘Skal du så ikke hedde Kurt?’
Jeg bliver noget overrasket over det udbrud…..
Lenette er da spirituel
Og jeg troede derfor, at hun ville tage navneskift og numerologi seriøst.
Derfor kigger jeg surt på hende… og tænker hvad fanden, hvad fuck, hvad helvede bilder hun sig ind? 🙁
Men jeg stikker hende bare (een) et falsk smil, og begynder lidt efter at snakke om noget helt andet, og resten af vores samvær forløber som vanligt.
Et halvt år efter
Jeg er til gløgg hos Lenette, og nu næsten færdiguddannet som numerolog, og dermed i stand til at lave ret præcise tolkninger.
Lenette har ikke bedt om en tolkning, men jeg har alligevel lavet hendes og taget den med.
‘Lenette surprise…….. jeg har lavet en numerologisk tolkning om dig til dig.’
‘Nå’, siger hun lettere overrasket.
‘Jeg har tænkt mig at læse den op, ligesom sidst jeg havde en numerologi aften sammen med fire tøser’.
‘Okay’, kommer det konstaterende og Lenette læner sig tilbage i sofaen.
Jeg begynder at læse min tolkning op og undervejs kommenterer Lenette og virker meget positivt overrasket.
1 time senere
‘Hvor er det mærkeligt’, siger Lenette……..
Og forsætter:
‘Jeg er meget overrasket over, hvor præcist den faktisk beskriver min person og mit liv – eller – bedre sagt hvordan jeg opfatter mit liv, og de udfordringer jeg møder og har mødt på min vej og hvordan jeg opfatter mig selv. Det er skræmmende…’
½ år senere…..
Nu skal Lenette også have nyt navn
Endelig! Endelig én i mine cirkler, der vil have nyt navn, og ikke inderst inde tænker, at jeg er bindegal… 😉
Jeg er super glad for det, og ser meget frem til, at vi nu får navneskift til fælles og kan følge med i hinandens transformation med mere… ❤️❤️❤️
Det kommer der helt sikkert nogle blogindlæg om.
Selv skiftede jeg navn for ca. 9 måneder siden, og jeg synes at mit humør er blevet bedre; samleveren mener ligefrem, at jeg er blevet mere omgængelig.