Numerologens verden, 2

Messenger-samtale med Rie

Jeg kender Rie i forbindelse med en navnetolkning, jeg lavede til hende i august 2020.

Rie er en af mine mange kunder, der som så mange andre overvejer et navneskift, da hun føler sig ret udfordret i sit liv.

Hun vendte derfor tilbage til mig i starten af 2021.

Rie skrev:

“Længe siden. Håber du har det godt.

Jeg er ved at være klar på endnu et forsøg på navneskift.

Jeg har forelsket mig i navnet Makaya. Kan det mon passes ind?

Jeg søger at være/blive rask, glad, rolig ❤️

Mange tak

Kærligst Rie”

Jeg svarede:

“Hej Rie, godt at høre fra dig, håber alt vel også hos dig.

Makaya kan være en mulighed. Skal lige undersøge det nøjere.

Du vil med mine nye navnemodeller i højere grad selv kunne vælge hvilke kvaliteter, dit nye navn skal indeholde.

Alle navnemodeller vil gradvist give dig mere glæde, bedre helbred og indre ro.

Hører fra dig ❤ “

Det lyder mega fedt

Rie svarede:

“Mange tak. 🙏🏼 Det lyder mega fedt!

Er det en speciel talværdi man skal ramme i alt eller er det hvert navn, der skal have en bestemt frekvens?

Jeg kunne godt tænke mig at hedde Makaya som fornavn (hvis ikke Rie dur) ellers gerne Rie Makaya… ?

Navne jeg godt kan lide:

Akasha
Xenia
Melanie
Xenia

Ellers ville det være mega fedt, hvis du kunne fortælle mig hvilke værdier jeg skal ramme, så jeg kan lege lidt rundt med bogstaverne inden? ❤️”

Mit svar:

“Dine fornavne skal ramme talværdierne 25/7 19/1 og 27/9, og de må ikke afvige det mindste, for så holder navne set-up’et ikke.

Generelt vil jeg sige, at når undernumeroskoperne også skal være på plads, så bliver der nok ikke så mange valgmuligheder, som man kunne ønske sig.

Den nævnte pris for navneskift (i min tidligere tolkning til Rie, som lød på 1.790,- kr.) vil jeg stadig give dig, selvom prisen er steget siden sidst 🙂

Lad mig endelig høre om de forslag, du kommer frem til, der kunne passe ind i den nævnte formel.”

Hvad skal jeg så hedde?

Ries respons:

“Ok. Tak. ❤️ Nu er spørgsmålet bare, hvad jeg så skal hedde 😅

Den helt optimale vibrationsformel er det stadig 3 navne og hvilken talværdi bør komme først, anden, tredje osv.?

Og puha. Sikke et puslespil. Jeg kan ikke se mig ud af, hvordan man kan få Makaya ind, hvis jeg ønsker den bedst mulige frekvens.

Jeg arbejder også lidt med Emilie, Emmelie. Kan godt lide Emilie lyden.. Eller Tanita 😍”

Mit svar:

“Ja, det er 3 navne, og de skal være i præcis den rækkefølge, jeg har skrevet.

Du kan få Makaya til at passe ind i formlen, hvis du erstatter 19/1 med 10/1.”

Rie spørger igen et par dage senere:

“For min forståelse. Er fx Emilyie og Emiliye (samme bogstaver) den samme energi. Eller er den ene bedre end den anden? ❤️”

Jeg svarede:

“Ja samme energi.”

Rie spørger igen nogle timer senere:

“Er rækkefølgen på navnene også ligemeget?”

Det har jeg så faktisk svaret på tidligere, men man kan naturligvis ikke forvente, at hun skal rumme det hele, da hun jo ikke er numerolog 🙂

Hun blev ved med at spørge og spørge

“Hej. Kan Alaia passe ind?”

Og senere:

“Makaya Emiliye (synes det er fedt) er det godt? ❤️ og så et efternavn? ❤️”

Jeg tænker, det var dog utroligt, at hun kan blive ved og også blive ved med at foreslå nye navne, som hun forventer, at jeg undersøger for hende.

Jeg får nærmest fornemmelsen af, at hun prøver at ‘lokke’ et navn ud af mig, der overholder de numerologiske standarder, og så bare lige pludselig smutter.

Samtidig med at jeg har brugt rigtig lang tid på hende, og forklare ditten, dutten og datten.

Ovenstående spørgsmål og svar er et uddrag af en ganske lang samtale.

Derfor skrev jeg til sidst til hende

“Til info, så er det min erfaring, at de kunder, jeg har, der ønsker at fastholde så meget som muligt fra deres gamle navne, eller har ufravigelige krav til et nyt navn, endnu ikke rigtig er parate til at slippe de temaer og livslektioner, som er forbundet med deres gamle navne.

Derefter skal dine navneforslag igennem flere beregningsmodeller, før de endeligt kan godkendes.

Sandsynligvis vil dine navneforslag ikke holde hele vejen igennem, og derfor prøver jeg egentlig at sige til dig, at det ville være bedre om du bestemte dig endeligt for et navneskift ved at sætte mig i gang, så du ikke bruger endeløs tid på noget, der ikke holder vand i sidste ende.

Det er nemlig ikke alene navneformelen, der skal være i orden, men også undernumeroskoper, konsonant- og vokalværdier.

Skøn aften til dig ❤”

Rie svarer:

“Tak for sparket. Vi sætter i gang.

Kærligst Rie”

Men der kom aldrig nogen aftale

Og hun forsatte bare sit maratonløb med spørgsmål.

Hvorefter jeg gentog:

“Det duer ikke at man på forhånd kun vil hedde noget helt bestemt for det kan være umuligt at få formlerne til at hænge sammen og jeg går ikke på kompromis med kvaliteten.

Jeg plejer normalt at ende op med et resultat som kunden bliver glad for.

Så igen du må beslutte dig 100% og acceptere hvis alle de ønskede navne ikke kan blive en mulighed.

Jeg går med glæde i gang med at undersøge mulighederne nærmere, når vi har fået det praktiske på plads. Du kan overføre beløbet på 1790,- kr. eller 600,- kr. (3 rater) til 28121468 ♥️”

Siden da har jeg ikke hørt noget….

Hun forstod til sidst

At jeg ikke ville undersøge flere navne for hende, der måske endda ville vise sig, slet ikke at kunne bruges i nogen af formlerne.

Så spild af tid.

Fremover vil jeg stoppe ‘samtalen’ på et langt tidligere tidspunkt.

Klog af skade 🙂

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.