Vækkeuret ringer allerede, åh nej…. Hader den fucking lyd…
Havde et kort øjeblik helt glemt, hvor jeg er. Jeg ligger ikke i min egen seng, men i en stor seng sammen med Mogens i Krüger Park. Og jeg skal ikke på arbejde. Skønt…
Men jeg føler mig smadret, og Mogens ser også kvæstet ud. Det hjælper dog noget på trætheden, at vi skal på safari her til morgen 🙂
I jeep på vej til bushen
Vores mødested er foran receptionen. Vi er otte mennesker, der skal på tur inklusive Mogens og jeg. Før vi sætter os op i jeepen, skal vi alle sammen underskrive en erklæring. En erklæring om at turen er på eget ansvar, og at safari-arrangøren ikke kan gøres ansvarlig for nogen form for ulykke, uheld, død eller lignende…
Denne tur er altså ikke for tøsedrenge, for det er naturligvis ikke ufarligt at bevæge sig ud i den afrikanske bush…
– Tør vi overlade vores liv til de to gutter, Mogens?
Mogens kigger skeptisk først på mig og så på de bevæbnede rangers. Han mæler ikke et muk, men giver mig i stedet en cigaret.
– Måske den sidste cigaret i vores liv… samtidig med at han giver mig et ordentligt kys.
10 minutter senere sidder vi med søvndrukne øjne i jeepen. Vi skal køre ½ times tid, før vi er på startstedet for vores bush tur.
Turen, vi er tilmeldt, hedder ‘Guided Walks’ og på disse ture bliver man ledsaget af bevæbnede rangers, der kan spore næsehorn, elefanter og løver.
Mens jeg sidder i jeepen og halvsover, ser jeg pludselig ryggen af jordens grimmeste dyr i mine øjne. En hyæne. Den er nærmest endnu mere ækel i virkeligheden… Og større end jeg lige troede….Føj… Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan virkelig ikke udstå hyæner.
Næste gang jeg slår øjnene op, er det ud af jeepen. Vi er fremme. Det er noget hårdt efter i går det her…
Vi skal gå i gåsegang
De to bevæbnede rangers, fortæller at når vi nu bevæger os ud i bushen, må vi IKKE snakke sammen, for det kan skræmme dyrene væk. Vi skal også gå i gåsegang. De to rangers, der leder flokken går forrest, og Mogens og jeg bagerst.
Det føler jeg mig egentlig ikke særlig tryg ved. Hvorfor går de begge to forrest? Skulle den ene ikke gå forrest og den anden bagerst???
Mogens er selvfølgelig en gentleman og går allerbagerst. Han får skudt dette gode billede af flokken. Jeg husker tydeligt, at jeg følte mig meget utryg ved at gå som en af de sidste… (ja, det er mig, der går med den sorte taske over skulderen)
Vi har nok gået ca. 10 minutter, før det første store dyr melder sig på banen.
Et næsehorn kommer løbende i fuld fart lige imod os…
Gruppen ser begejstret til, men hvis næsehornet ikke ændrer kurs, vil det smadre lige ind i os.
Til info vejer sådan en fyr mellem 1 – 1,3 tons og løber op til 50 km. i timen…
Rangeren tager affære
Den ene ranger begynder nu at udstøde en lyd, for at ændre det tonstunge dyrs retning. Han gentager denne bestemte lyd kontinuerligt.
I lydsprog sådan: duk duk duk duk duk duk.
Sådan forsætter rangeren ‘sin meddelelse’ i retning af det tunge dyr, og pludselig efter ca. 5 sekunder med denne lyd, standser næsehornet kort op. Virker forvirret, drejer ca. 45 grader og løber videre. Faren er overstået…
Pyha… det her er mere nervepirrende, end jeg lige havde troet… Svært at lade være med at sige noget, men alle overholder det. Ingen siger et eneste ord…
Vi udveksler dog meget sigende blikke, Mogens og jeg. Det er super spændende, det her. Og jeg synes faktisk, det er så medrivende, at jeg næsten helt glemmer at være bange…
En løve i sigte
Vi vandrer videre, og selvom jeg har været helt ufatteligt tidligt oppe for et b-menneske, går det faktisk fint.
Vores gåsegang forsætter og i de næste 15 minutter ser vi kun træer og rød jord.
Det er nu sjovt så fredfyldt, den afrikanske bush kan virke, når man ved at her bliver udspillet kampe, der gælder liv og død hver eneste nat og dag for tusindvis af dyr…
Med et standser den ene ranger. Han har fået øje på en løve under et stort træ.
Alle stopper brat…