Regressionsrejse: Elevatoren fører mig til 1871, London

2. liv – fin London frue

Denne gang ryger elevatoren langsomt opad, og jeg har flere knapper i elevatoren, jeg kan trykke på. Jeg vælger den grønne.

Stemningen føles ret anderledes denne gang, og jeg fornemmer lethed. Det skulle så kun gælde første halvdel af livet, må jeg senere konstatere.

Jeg skal igen kigge ned af mig selv, og et par elegante sko toner frem. Mit hoved er prydet af en fin hat, og kroppen iført en stram viktoriansk kjole.

I næste billede/erindring er jeg ved min lejlighed, der ligger i et fint kvarter. De karakteristiske sorte hegn/gitre, man kender fra London, udsmykker elegant hele lejlighedskomplekset.

Det næste, jeg fornemmer er, at jeg er inde i lejligheden. Kristina spørger i samme sekund:

‘Hvad hedder du?’

‘Louise’.

‘Bor du sammen med nogen’?

‘Ja, jeg bor sammen med en mand. I de første par år er alt fryd og gammen, men det ændrer sig, da vi ingen børn får’. Jeg forsætter:

‘Han giver mig skylden for, at vi ikke kan få børn. Det fører til, at han begynder at slå mig, og det eskalerer voldsomt. Jeg gemmer mig derhjemme, og fortæller ikke nogen om det.’

Kristina spørger, om jeg har nogen øvrig familie?

‘Nej, det tror jeg ikke, jeg har og jeg er for flov til at fortælle noget om min situation til veninderne’.

I næste sekund toner et ansigt frem, som jeg straks genkender. Det er min tidligere kontorchef (lad os kalde ham Anders), der havde fornøjelsen at være min mand i mit liv som Louise.

Pludselig befinder jeg mig i et horehus

Jeg ligger i en sofa og venter på næste kunde. Åbenbart har jeg ingen andre midler haft i det liv (jeg fornemmer at jeg er ‘flygtet’ fra Anders), så jeg ender som prostitueret.

Endnu et genkendeligt ansigt dukker op. Min søde veninde Estel….

Det er virkelig et kært gensyn, og vi når lige at få udvekslet et par ord, før lyden af Kristinas stemme igen fanger min opmærksomhed.

Kristina beder mig gå lidt frem i tid.

Anders besøger mig på horehuset

Han er ikke særlig venlig, og det er virkelig ydmygende for mig. Han griner af mig og fryder sig over min situation.

Jeg ved, at jeg er omkring de 40 år, da jeg bliver kvalt af ham i det liv.

Jeg får heldigvis ingen billeder ind af min død i det liv, og jeg mærker heller ingen smerte af noget art.

Der er bare denne her vished.

Kristina afslutter regressionen med healing

Jeg får også healing undervejs, da jeg på flere tidspunkter mærker nogle knugende fornemmelser i maveregionen.

Lige efter regressionen er jeg ret påvirket af alle de følelser, der er kommet op til overfladen.

Jeg har det dog fint, og hele forløbet afsluttes med, at vi taler om det, jeg oplevede under regressionen.

Under regressionen ser jeg ikke så mange ‘billeder’, men observerer mere en masse fornemmelser og følelser. Det kan dog være ret forskelligt fra person til person.

Anbefaler dig at prøve fx hvis:

  • du har symptomer, du ikke forstår
  • du gerne vil have en relation belyst
  • du gerne vil have en afklaring/rød tråd i dit liv af dybere karakter
  • du har uforklarlige smerter
  • du kæmper med overvægt, lavt selvværd osv. osv.

Som Kristina skriver på sin hjemmeside, er det ofte kun nødvendigt med en eller ganske få regressionsrejser/behandlinger.

Derfor prøvede jeg det

For mig har det altid været et issue med større forsamlinger og grupper, som jeg aldrig har følt mig godt tilpas i. Dette gælder for alle grupper over 3 – 4 personer.

Derudover har jeg nogle gange oplevet en form for blokering i forbindelse med at sige min mening.

Ovenstående issue har været ganske trættende og utilfredsstillende. Om Kristinas regression og healing kommer til at gøre en forskel, ved jeg ikke. Det må tiden vise.

Hvad var så den røde tråd

Og hvorfor kom lige præcis de to liv frem?

Temaet i de to liv handler om at have følelsen af at blive lukket ude og være offer for omstændighederne.

I det første liv som fattig blev jeg afvist og udstødt af de øvrige i landsbyen (forsamlingen, gruppen) på grund af mit skæmmende udseende, og i det andet liv som fin frue, mistede jeg min sociale status og blev dermed lukket ude fra et bestemt liv (et meget højere samfundslag).

I mit nuværende liv har der været flere perioder med samme grundfølelse, fx på min seneste arbejdsplads, hvor jeg startede med at være jævnaldrende med de fleste øvrige ansatte, men efterhånden som der blev tyndet ud, var jeg lige pludselig 20 år ældre end de fleste… Jeg ved dog, at det reelt set for mit vedkommende mere handler om en følelse af ikke at passe ind i gruppen, end at jeg rent faktisk blev lukket ude.

Derudover er der flere andre temaer i de to tidligere liv, jeg også genkender som tema i mit nuværende liv.

En interessant og berigende oplevelse, og måske den faktisk kommer til at gøre en forskel i mit liv… ❤️

Link til Kristina, der tilbyder behandling både i Randers og på Amager i København.

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.