De fire chefer
Jeg har altid haft et anstrengt forhold til chefer, hvilket skyldes, at jeg nærmest er blottet for autoritetstro. Det tror jeg også, at mine tidligere chefer har kunnet mærke..
Det har helt sikkert givet mig noget modstand, som jeg godt kunne have været foruden.
Tag nu fx Helmer, som var min kontorchef i omkring 5 år.
Han gjorde stor forskel på HK’ere og AC’ere
Som HK’er følte jeg mig overhovedet ikke værdsat, og det var jeg ikke ene om, for vi var vel godt 10 HK’ere, der havde samme oplevelse. Det var tydeligt, at Helmer ikke regnede os for noget, og heller ikke regnede med, at vi havde særligt mange brikker at flytte rundt med, hvilket måske også gjaldt for nogle. I hvert fald kan man sige at arbejdet for flere af os HK’ere ingen entusiastiske følelser udløste, snarere det modsatte. Det skyldes selvfølgelig også, at arbejdet var ret rutinepræget.
Mit forhold til Helmer var noget anstrengt, for jeg synes at han virkede snobbet, arrogant og ekstremt partisk, særligt i forhold til AC’ere og HK’ere.
En dag kom han hen til mig på kontoret og bad mig om at komme med hen på hans kontor (jeg kunne fornemme at det var lige nu og her, han mente) i en lidt kommanderende tone. Jeg sagde ikke noget, heller ikke, ja det skal jeg nok… Jeg gav bare et lille nik og så gik Helmer ud af kontoret, alt imens han regnede med at jeg var lige i hælene. Det var jeg bare ikke…
I stedet ventede jeg et par minutter for ligesom at markere, at jeg ikke var ‘hans slave’. DET gav godt nok noget irritation hos Helmer, kunne jeg mærke. Og han stoppede op på vej ned af gangen hos flere af hans yndlingsAC’ere for ligesom at gøre gengæld, så jeg også kom til at vente…
Jeg husker ikke hvad han ville den dag, men mindes ikke, at det var noget særligt..
Medarbejdersamtale hos Helmer
Efter alle de sædvanlige spørgsmål og svar var gennemgået, skulle Helmer naturligvis også genere mig på sin helt egen måde.
På tidspunktet for vores samtale var jeg i trediverne, og regnede stadig mig selv for ung.
Helmer fortalte så mens vores medarbejdersamtale nærmere sig sin afslutning, om dengang han var studentermedhjælper og nok ca. 10 år ældre end de andre unge, der var studentermedhjælpere på samme tid.
Helmer fortæller, mens han kiggede meget sigende på mig:
“Jeg havde dengang en fornemmelse af, at selvom jeg var en lille smule ældre end de andre studentermedhjælpere, ja så betragtede de andre studentermedhjælpere mig da stadig som ung. Men ved du hvad?? Det gjorde de faktisk ikke…. De betragtede mig som gammel…”
Jeg kunne forstå at det var en af Helmers stikpiller til mig. For jeg nærmede mig jo de fyrre år.
Selv var han ++50 år, så jeg synes at han skød langt under lavmålet….
De fine AC’ere skulle på Sophienholm
Et nyt erhvervsregister var blevet skabt, og det havde været et kæmpe projekt. Det skulle selvfølgelig markeres og fejres (men kun for nogle, skulle det senere vise sig).
Helmer havde nemlig kun inviteret sådan cirka halvdelen af kontorets medarbejdere, og de HK’ere der skulle arbejde med det nye erhvervsregister blev IKKE inviteret.
På samme tidspunkt havde Helmer ansat en helt ny AC’er, som selvfølgelig var inviteret, men ikke alle os, der skulle bruge det nye system.
Det hang virkelig ikke sammen, og jeg blev stiktosset. Hvad lignede det at invitere halvdelen af kontorets medarbejdere til fin middag og fest, mens de der skulle glo på det system, dag ud og dag ind, ikke blev inviteret?..!!!
Jeg blev så gal, at jeg skrev en vred mail til Helmer. Dagen efter blev alle i kontoret inviteret.
Helmer viste sig altså at være et ordentligt menneske
Trods alt. Men han benyttede sig til stadighed på at genere mig på alle tænkelige og utænkelige måder.
Det prellede nu bare af på mig – hvad han mente, tog jeg ikke så højtideligt.
Men nu skal jeg heller ikke være uretfærdig, for Helmer sørgede for at jeg fik lønforhøjelse og han reddede mig også fra en hensigt om fyring i 2013 (opsigelsen var tiltænkt på grund af for højt sygefravær).
Så tak for det……..
Næste chef bliver Sander.
Læs alle ‘Scener fra kontoret’ her!