Se Monas hjerter – et godt eksempel på at vi rent faktisk tiltrækker det, vi har fokus på

Se mit hjerte

En af mine gode gamle veninder Mona har lavet den sødeste facebookside med navnet ‘Se mit hjerte’.

Mona ser hjerter alle vegne, både i landskaber, på ryggen af folk, på gaden og anywhere faktisk. Der er forlængst gået sport i den og derfor fik hun ideen til at lave en facebook side.

Monas ide ‘Se mit hjerte’ startede i forbindelse med planlægningen af et radioindslag (Mona er vært på Radio Ballerup). En lang snak med en klog kvinde, blandt andet om det med at åbne sit hjerte og se og tage imod kærligheden, førte til en hel masse hjerter i Monas liv ♥ Se nogle af beviserne nederst i indlægget ♥

Det sjove med Mona og hendes hjerter er, at hun ser og tiltrækker langt flere hjerter end alle os andre dødelige. (tror jeg nok!)

Mange af hjerterne er mere end usædvanlige, for se nu hjertet på det hvide vat – dannet af Monas eget blod efter en blodprøve – er det ikke bare fantastisk? ♥

Jeg synes, at Monas ide med hjerterne er sjov, og selv leger jeg også lidt med i det skjulte.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at bemærke, at det vi har fokus på, rent faktisk materialiserer sig.

Vil du selv følge Mona, så klik her!

Tiltrækker vi det, vi har fokus på?

Det er der temmelig meget, der tyder på, dog er det svært at finde videnskabenlige beviser på det.

Jeg har dog fundet denne interessant undersøgelse fra Beringsoegaard.dk. Den er værd at læse, og du vil erfare, at såkaldt heldige mennesker blandt andet bruger deres intuition, og sætter pris på deres fejltagelser ved at anskue dem som livserfaringer.

Er man derimod typen, der altid forventer det værste?

Så vil man tiltrække mere af samme slags, og det bekræfter bare personen i, at det var rigtigt at forvente det værste. På den måde laver personen en slags selvopfyldende profeti og bliver derved ‘magnet’ for ubehagelige oplevelser.

Det tager 21 dage at ændre vaner

Vil du gerne ændre indstilling/attitude, kan du starte med at observere, fx hvordan du behandler andre mennesker.

Det tager 21 dage at ændre en vane, og derfor varer denne øvelse naturligvis 21 dage.

Find et elastikbånd du kan have om håndleddet. Hver gang du beklager dig eller fordømmer et andet menneske, flytter du elastikbåndet over på det andet håndled og tidsperioden på 21 dage starter forfra.

Når elastikbåndet har siddet på samme håndled 21 dage, kan du fejre, at du har ændret en negativ vane. Så nemt er det!!!! 😀

Kilde: Anete Bühring, underviser & coach.

Nogle af Monas mange hjerter ♥

Find mange flere på hendes facebook side og leg selv med det. Det gør jeg 😉

Chokolade hjerte på ispinden

Den bedste, et sved hjerte

Hjerte i bunden af en sko

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.