Middagsselskaber kan være dræbende lange…
Både dræbende lange, men også uinteressante, fordi snakken for det meste udelukkende handler om karriere, arbejde, politik, samfund og ikke alt det, der for mig at se er det interessante, nemlig det personlige, det følelsesmæssige, dilemmaer o.l.
Jeg faldt for nylig over en artikel, der beskrev kulturelle forskelle mellem Danmark og USA. En af de helt store forskelle drejede sig nemlig om den måde hvorpå, danskere og amerikanere holder middagsselskaber.
Hvor danskere sidder i timevis og hygger, ja så er det for en amerikaner langt mindre forpligtende, i hvert fald tidsmæssigt.
Jeg bliver nemt rastløs
Da jeg nemt bliver rastløs, hurtigt kommer til at kede mig og egentlig heller ikke bryder mig om at sidde ned så lang tid af gangen, ja så kan enhver regne ud at lange sammenkomster/middagsselskaber af enhver art, ikke ligefrem er noget, jeg glæder mig til.
Varede det bare i et par timer, ville jeg langt bedre kunne håndtere det. Men jeg kan mærke at min energi langsomt fader ud, som timerne går…
Det er nok umuligt at lave kulturen om i Danmark, og derfor holder jeg fast i selskabsrygning, fordi så har jeg en mulighed for at forlade (det kedelige) selskab helt legitimt – og her ville nogle helt sikkert mene, at jeg var/er lig med det kedelige selskab…
Bare spørg min svigerfamilie 😊
Men selv når jeg er sammen med min egen familie, synes jeg at 6 timer er lang tid at sidde ned og ‘være på’. Og generelt synes jeg heller ikke, at nogle er kedelige – jeg mener at alle har noget at byde på – men at samtale emnerne er kedelige.
Nogen bud på hvordan vi ændrer det? Jeg kan umuligt være den eneste, der har det sådan…
Sådan opfatter en amerikaner middagsselskaber i Danmark
Jeg stødte som nævnt ovenfor på en interessant artikel omkring de kulturelle forskelle mellem USA og Danmark. Hvor jeg egentlig havde en ide om at sådan som det er her, ja sådan er det nok over det hele. Men nej, der er virkelig store kulturelle forskelle mellem Danmark og USA, også på dette område…
Nedenfor finder du et par bemærkninger fra bosiddende amerikanere. Vil du selv læse artiklen, så finder du den her.
Kay Xander Mellish siger:
“Når du er til et middagsselskab i Danmark, forventes det, at du bliver hængende virkelig, virkelig længe. Det forventes også, at du bliver siddende på den samme plads hele aftenen og i øvrigt drikker store mængder alkohol.”
Kay Xander Mellish forsætter:
“Når du er inviteret til middag i USA, så rejser du dig, når du er færdig med at spise, og går måske ind i stuen og ser tv eller gamer sammen eller går i biografen. I USA tolkes det som dårlig opdragelse, hvis du bliver hængende for længe og bliver en byrde for din vært. I Danmark tolkes det derimod som uhøfligt, hvis du som gæst tager tidligt hjem. Da jeg kom hertil, kom jeg til at fornærme mange danskere, fordi jeg ikke forstod denne kulturelle forskel.”
Summa summarum
Jeg kan se på det hele, at jeg er født i det forkerte land 🙏❤️
Selskabslege, mængder af vin og cognac eller ytringer om noget dybt kontroversielt plejer at sætte lidt fut i løjerne. Selskabslege er gode, hvis du vil se folk igen, vin og alkohol fører altid til uforudsete resultater og kontroversielle emner er altid gode til at sikre, at folk aldrig inviterer en igen. Kunsten er at finde balancen 🙂