Inspirationskilde til din søndag
Udvid din horisont og dit musikrepertoire. Måske finder du noget ‘ny’ yndlingsmusik, du hører 100 gange om dagen, som jeg har for vane med, hvis jeg har fundet et nyt favorit nummer
Jeg hører ofte ‘gamle’ kunstnere som Anne Linnet, C.V. Jørgensen, Kasper Winding og Lotte Rømer, men Anne Linnet har altid haft en særlig plads i mit hjerte.
En af de få kvinder, jeg altid har følt mig stærkt tiltrukket af
Jeg elsker Anne Linnet
Det har jeg gjort siden min spæde ungdom. Elsker hendes tekster, hendes stil, hendes ærlighed og ligefremme kontante facon. Og så det at hun bare gør, hvad der passer hende…
Efter at være blevet numerolog forstår jeg nu meget bedre min fascination af Anne Linnet. Det viser sig at vi ligger i samme skæbnerytme, nemlig den skæbnerytme der ifølge den kaldæiske numerologi består af de ældste sjæle. De årstal der ligger i denne skæbnerytme er årene 1953, 1962, 1971, 1980, 1989 og 1998 osv. osv.
Føler du dig særligt tiltrukket af et menneske, er det mange gange fordi I ‘ligger’ i samme skæbnerytme.
Forøvrigt er du velkommen til at skrive til mig, hvis du gerne vil have undersøgt en bestemt relation, eller har andre spørgsmål i den kategori.
Lyt til mine favoritter her, her og her.
Testamentet af Anne Linnet
Anne Linnet har gennem sit liv rykket grænserne milevidt i forhold til, hvad kvinder ‘kan tillade sig’ at gøre.
Hun har gjort præcis, som det passede hende, ikke været bange for at skille sig ud, og ikke mindst har hun stået ved sin seksualitet.
Hendes liv med mange elskere af begge køn, har hun udtrykt både musikalsk og senest også med sin bog Testamentet.
Jeg synes, hendes bog tjener et højere formål, fordi den tager fat i nogle af de fordomme og tabuer, der er omkring kvinder, seksualitet og normer.
Hvorfor må kvinder ikke have mange elskere for eksempel, uden at blive stemplet? Selv blev jeg som ung kaldt ‘billig’ og det, der var værre….
Selvom jeg slet ikke har været i nærheden af Anne Linnet og hendes store antal af one night stands….
Hermed et slag for kvinders ret til at have den seksualitet, de ønsker UDEN omgivelsernes misbilligelse….
Sanders økolakridste fra Tante T
En lækker te til dig, der er vild med lakrids.
Du finder den hos Tante T, hvor du altid kan få en lille smagsprøve først, før du køber 100 gram for så at finde ud af, at det ikke lige var dig.
Der gemmer sig en sjov historie med denne te. En at Tante T’s ansatte kaldet Sander har blandet denne meget smagfulde te, der både er økologisk, koffeinfri og uden kunstige aromastoffer.
Sander vandt nemlig sin udkårne Mette Maries hjerte, da han gav hende en pose af sin helt egen lakridste. Mette Marie kunne hverken stå for blandingen eller for Sander. I dag er de lykkeligt gift, og Sanders Lakridste er en af Tante T’s mest populære.
Den indeholder lakridsrod, stjerneanis, anis og fennikel.
NB: Lakrids i store mængder kan muligvis påvirke blodtrykket.
God søndag til alle 🙂