Tante T julekalender 1. december – dagens te & ordsprog

Tante T julekalender dag 1

Tante T julekalender 2017Endelig blev det 1. december – jeg elsker december måned – og dermed tid til lækker te fra Tante T.

Lige som sidste år vil jeg hver dag i december måned og frem til juleaften skrive om dagens te – denne gang fra tanterne – og hver dag vælge et ordsprog ud, der særligt taler til mig ♥ og dig også, håber jeg.

Tante T har været så søde at forsyne mig med deres te julekalender i år og det er jeg bare så glad for. Især fordi samtlige teer i te julekalenderen i år er økologiske.

Det glæder mig virkelig, at Tante T tager sådanne bæredygtige initiativer og markerer sig på denne måde. Thumbs up!

Dagens te 1. december

Tante T dag 1Der gemmer sig en hyggete her på decembers første dag. Uhm, lige hvad jeg trænger til. Jeg har netop været til tandlægen og blive boret, såh..

Jeg har nu åbnet dagens første te og den dufter intet mindre end fantastisk. Det er ikke en af Tante T’s nye teer, men en af de ‘gamle’ med det tidligere navn ‘Efterårste’. Den har så taget navneforandring til ‘Hyggete’.

Tante T har jo afsløret at der i årets julekalender 2017, er nogle helt nye blandinger, der ikke er blevet markedsført endnu. Jeg glæder mig til at tage hul på dem også 🙂

I hygge teen er grøn honeybush, grøn rooibos, æble, kanel, fennikel, ingefær, sort peber, kardamomme, nelliker og aroma. Alt økologisk, undtagen aromaen.

Den smager virkelig lige så forførende, som den dufter. Sød og lækkert krydret med en æblesmag, der trænger godt igennem. Alle ingredienser spiller så godt sammen, og jeg har faktisk haft netop denne te på mit te-lager førhen. Og den skal lagerføres igen ♥ 😉

Da hyggeteen samtidig er koffeinfri, er det helt oplagt at bruge den som godnat te også.

Til dagens ordsprog

‘Hvis du aldrig bliver bange, såret eller flov, så betyder det, at du aldrig tager nogle chancer’

Citat af Albert Einstein, 1879 – 1955. Tysk fysiker, nobelpristager og ophavsmand til relativitetsteorien.

Jeg har valgt dette ordsprog, fordi det er så vigtigt i mine grønne øjne, at vi går efter vores drømme og ønsker. Og det betyder jo nogle gange, at vi må blotte os, opgive det etablerede eller begive os ud på ukendt territorium.

Selv er jeg så småt begyndt på det. Jeg ville da nødig dø nysgerrig, fordi jeg var bange for at tabe ansigt…

Hav den dejligste 1. december med god te og hygge.

PS. Hvis du kan lide Pukka te, er der på bloggen også en engelsk ‘te og ordsprog’, klik her 😀

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.