Dagens te er en sort mandel te, hvor lækkert. Jeg elsker mandler, så jeg har lidt forventninger til denne te.
Jeg husker engang at have købt en marcipan te, der duftede fantastisk, og alt var godt, lige indtil jeg smagte på den. For der var ingen smag i.
Det er der til gengæld i Perchs mandel te, uhm. Nu elsker jeg altså også mandler og marcipan, så det her er lige en te for mig ♥
Mens vandet koger til en ny kop te, sidder jeg og ærgrer mig lidt over en gløgg tradition, jeg havde sammen med nogle gymnasie veninder. Den er blevet droppet i år – men næste år har jeg en ide om at vi skal samle lidt flere af pigerne fra gymnasiet, og få lidt ny inspiration. De tre år i gymnasiet tænker jeg altid tilbage på med glæde, for det er nok de tre sjoveste år i mit liv. Det skyldes i høj grad den mandlige del af klassen. Jeg synes generelt, at mænd er meget sjovere end kvinder 😀
I stedet for gløgg traditionen i år, tager den ene gymnasie veninde og jeg ind og hører julekoncert med Anne Linnet i Vor Frelser Kirke. Jeg har altid været vild med Anne Linnet, fordi hun har brudt så mange normer. Hun har gjort præcis, som det passede hende. Hendes liv med mange elskere af begge køn, har hun udtrykt både musikalsk og senest også med sin bog ‘Testamentet’. Jeg synes, hendes bog tjener et højere formål, fordi den tager fat i nogle fordomme og tabuer omkring kvinder, seksualitet og normer.
Til dagens te citat (klik på billedet for at forstørre)
Leo Tolstoy, russisk forfatter og politisk tænker har skrevet disse smukke ord.
Han er især kendt for sine romaner ‘Krig og fred’ fra 1869 og ‘Anna Karenina’ fra 1877.
Leo Tolstoy blev mere og mere samfundskritisk med alderen.
På grund af sin kritik over for det bestående, fik han aldrig Nobel prisen i Litteratur, selvom det var på tale flere gange.
‘Dont’ wait. The time will never be just right’ – Af Napoleon Hill – amerikansk forfatter (1883 – 1970)
Hvis du venter for længe med at vælge, vælger du alligevel. Det gjorde jeg selv i mange år…. og det kan jeg ikke anbefale.
Hav en dejlig aften – jeg skal ud at drikke gløgg ♥