Te julekalender 18. december – dagens te og ordsprog

dag17_julekalendeSå er der urtete på programmet igen. En Masala Chai urtete, der skal koges op med mælk.

Perch skriver, at det er deres mest krydrede Chai. Den består kun af fire ingredienser, sort peber, ingefær, kanel og allehånde. Jeg har aldrig før kogt te på denne måde, så forsøget skal gøres i morgen.

Nu rører jeg ikke mælkeprodukter, men jeg vil forsøge at koge den op med en soya- eller mandelmælk.

I eftermiddags var jeg til julekoncert sammen med min søde veninde, som jeg har kendt siden vi startede i gymnasiet.

Julekoncerten var med skønne Anne Linnet i Vor Frelser Kirke. Ikke alene synger hun de smukkeste sange, hun fortæller også en lille historie om hvert nummer. Hvad der gav hende inspirationen? Hvor hun var i sit liv? Hvem hun var sammen med og så videre… ♥

Anne Linnet har jeg lyttet til siden min pure ungdom. Der er noget fanden i voldsk ved hende, jeg bare er vild med. Jeg tænder helt klart på, at hun er typen, der altid har gjort, hvad der passede hende…

Til dagens te citat fra Holberg (klik på billedet for at forstørre)

dag18_tecitat

Det kan være lidt svært at forstå, hvad Holberg (1684 – 1754), norsk-dansk forfatter mener.

Men han konstaterer med glæde, at alle fruentimmere nu kan komme ædru hjem og lovpriser teens dyder, som en ikke-alkoholisk drik.

Thi de fine fruer i borgerskabet havde nogle gange ti visitter på en dag – og før teens indtog – nåede de altid at blive godt halvsnalrede, før de kom hjem 😉

Hvis du vil have den korte version af teens historie, klik her.

udklipDagens ordsprog:

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen….

Sådan siger et gammelt kinesisk ordsprog. Det er et godt ordsprog, synes jeg.

Det giver i hvert fald lejlighed til at tænke over, hvor man er på vej hen – med sit liv, sit arbejde – eller hvad det nu er, man er på vej med.

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.