Matcha workshop i København, første lørdag hver måned

I dag skal jeg lære meget mere om matcha te, og høre hvorfor det egentlig bliver klassificeret som ny superfood. Jeg er også nysgerrig på, hvordan det egentlig smager, fremstillingsmetode med videre.

Derfor sidder jeg nu forventningsfuldt hos Sing Tehus, hvor vi venter på Leslie, der skal underholde os i ca. 1 time.

Jeg har sammen med seks andre ‘te-nørder’ tilmeldt mig matcha workshoppen kl. 11.00.

Vi skal selv hver især piske en matcha, så den får den optimale smag og den rette konsistens. Eller i al fald prøve på det….. 😉

Leslie fortæller om matcha

Leslie starter med et lille foredrag om, hvordan matcha bliver fremstillet. Meget kort fortalt kommer matcha fra tebusken Camellia Sinensis, fra hvilken man kun håndplukker topskuddene. De bliver efter tørring meget nænsomt malet til det fineste grønne matcha pulver.

Det kræver et specielt udstyr at piske en matcha, og det får vi selvfølgelig introduceret.

Matcha udstyret består af:

  • Matcha skål – Chawan
  • Ske af bambus – Chasaku
  • Piskeris – Chasen
  • Si til matcha

Ok, så langt så godt.

Og nu skal vi snart selv prøve 🙂

Vi pisker matcha

Leslie er gået i gang med at piske den første matcha, og så går det ellers på skift med at piske matcha. Den første deltager der får lov, er en ung kvinde i 20’erne, der helt klart er inspireret af den farverige tøjkultur i Asien. Hun ser helt ustyrlig godt ud med sit lilla-farvede hår og lyserøde tøj.

Vi pisker løs og det er faktisk ret hyggeligt. De fleste er sammen med nogle, de kender i forvejen. Men da selskabet ikke er så stort, går snakken på kryds og tværs. Flere af deltagerne har besøgt Japan og er begejstret for den japanske kultur.

matcha-teAt piske en matcha er ikke så let, som det ser ud til. Jeg fik i al fald ret hurtigt ondt i skulderen..

Og resultatet blev desværre ikke særligt overbevisende.

Her på billedet ser du Leslies’ matcha – et flot resultat med en lækker cremet konsistens.

Sådan bør din matcha se ud… og min 😉

Timelange meditationer

Leslie fortæller – mens vi pisker – at japanske munke omkring år 1200 brugte matcha til at holde sig vågne i forbindelse med deres timelange meditationer.

I dag fungerer matcha blandt andet som omdrejningspunkt i traditionelle japanske teceremonier. En japansk teceremoni kan være en langsommelig affære, og bliver også kaldt ‘meditation i bevægelse’, for formålet er netop at slippe hverdagen og tankemylderet.

Når man i Japan afholder teceremonier, snakker man om porcelænet, om teen, om det, der er lige nu. Og ikke om hverken i går, i morgen, historie, politik eller for den sags skyld om andre mennesker.

Man koncentrerer sig om nuet…

Har du NU fået lyst til at prøve selv, kan du købe billet til arrangementet hos Sing Tehus – (billedet).

Det foregår på denne adresse:

Sing Tehus
Kompagnistræde 30
1208 København K

Første lørdag hver måned fra kl. 11 – 12, klik for billet her.

Hvorfor er matcha din nye superfood:

  • Matcha indeholder 15 gange så mange antioxidanter som almindelig grøn te
  • Plus et stort indhold af A-, E- og C-vitaminer
  • Har desuden anti inflammatorisk virkning

Error: Access Token is not valid or has expired. Feed will not update.
This error message is only visible to WordPress admins

There's an issue with the Instagram Access Token that you are using. Please obtain a new Access Token on the plugin's Settings page.
If you continue to have an issue with your Access Token then please see this FAQ for more information.

Efterlad en kommentar