Kunne du tænke dig at være rig og berømt?
De gange vi har diskuteret ovenstående ‘in the house’, har mit svar altid været, at jeg ikke kunne tænke mig at være berømt.
Gemalen siger så:
“Som om du da kunne blive det….!!” på en ret så flabet måde.
Det er hans yndlings standard-svar, hver gang vi snakker om det.
Han tror tilsyneladende, at jeg kunne have et ønske om at være berømt, men dertil kan jeg kun sige, at det er ren projektion… 😉
Det er noget helt andet med rigdom
For hvem kunne ikke tænke sig økonomisk frihed?
Det har jeg nærmest drømt om hele livet, da jeg som bekendt ikke ligefrem elsker den struktur, der ligger i at arbejde mandag – fredag. Og som jeg har sagt mange gange rundt omkring til alle, der gider lytte:
“I mit næste liv vil jeg være A-menneske og arbejdshest” 🙂
For det er jo ingen hemmelighed, at jeg har følt det utroligt belastende at skulle gå på arbejde i 37 timer hver uge…
Men tilbage til det med at være berømt.
Smukke Lady D
Jeg har lige genset dokumentarfilmen om prinsesse Diana, der så tragisk døde i 1997. Jeg synes, at det må have været så frygteligt for hende, at hun aldrig kunne gå i fred for fotografer og mediefolk. Men evig og altid blev jagtet. Og det er selvfølgelig en af grundene til, at jeg ikke selv kunne tænke mig at være berømt.
Vi var jaget vildt
Jeg fik faktisk en forsmag på, hvordan det må være ikke at kunne gå i fred, de to år vi var i Mozambique. Som hvide var vi jaget vildt.
Enten blev vi forfulgt af fattige afrikanske tiggere eller også blev vi omringet af afrikanske sælgere..
Det var ganske ulideligt, og jeg glemmer aldrig engang, jeg viste en enkelt afrikansk sælger interesse. Han solgte CD’ere – ja, det var i 2004.
Situationen var den, at jeg ventede på gemalen med nedrullet vindue i vores firehjulstrækker, og for at fordrive ventetiden, kunne jeg da lige kigge på nogle cd’er, tænkte jeg. Det skulle jeg aldrig have gjort. For pludselig var hele bilen omringet af sælgere…
Den ene solgte solbriller, den anden smykker, den tredie cigaretter, den fjerde batikmalerier, den femte kuglepenne, den sjette dvd’er, den syvende postkort…
De kæmpede alle sammen om min opmærksomhed, og jeg måtte rulle vinduet op og ‘gå i dækning’. Da han (gemalen) efter fem minutter kom tilbage, stod de allesammen stadig i nærheden og ventede. Hvis nu…
Cape Town: unge fattige afrikanere, der må danse for de ‘hvide’ i håb om, at der falder nogle lunser af….
Jeg kan selvfølgelig godt se det morsomme i denne her episode, men vi oplevede det så tit, at det blev virkelig trættende, anmasende og irriterende. Selvom jeg godt vidste, de var ludfattige, og nødt til at være påtrængende, var det til stadighed en stor belastning.
Så jeg tænker, at det ville jeg aldrig kunne holde ud, og det må være nogenlunde sådan, en berømthed har det. Aldrig at kunne gå i fred…. aldrig kunne gå på gaden i al anonymitet…
Jeg vil lige nævne, at vi faktisk støttede rigtig mange afrikanere, både ved at give dem penge, men også ved at købe deres batik- og oliemalerier. Vi har så mange malerier, at vi desværre ikke kan hænge dem alle sammen op på væggene.
Summa summarum
Jeg er glad for min status, og fuldstændig tilfreds med at være en af de ‘almindelige mennesker’, selvom jeg faktisk hader det udtryk. For i mine grønne øjne, er vi alle sammen specielle.
Ønsket om berømmelse, tror jeg nogle har, fordi de har en forventning om, at det er fedt. I virkeligheden ønsker nogle sig måske også berømmelse, fordi de røvkeder sig og gerne vil have et andet liv?
Selv ønsker jeg mig til stadighed flere fede oplevelser, flere rejser, flere veganske og raw-food restauranter, flere fester und so weiter….
Disse ord blev til sammen med favorit teen Qimen Congu Breakfast Keemun Sort Te, som er fra simplytea.dk.
Hav en dejlig weekend ❤️
PS. Derudover er jeg på vej til Vilnius 👏